Arbejder du i e-conomic dagligt? Vil du gerne gøre dine arbejdsgange endnu smartere og hurtigere? Jeg har samlet et par simple øvelser – både tekniske og mindre tekniske – du kan prøve for at få et endnu hurtigere e-conomic.

Her er et par gode tekniske ting at tjekke:

1)      Hvilken operativudgave benytter du?

2)      Hvilken browser og browserversion har du?

3)      Har du en intern firewall?

4)      Hvordan er hastigheden på din internetforbindelse?

Uanset om du arbejder på PC eller Mac, om du bruger Firefox, Chrome eller en tredje internetbrowser, så anbefaler vi altid, at du arbejder i den nyeste opdaterede udgave af alt udstyr. Du kender det blandt andet fra mobiltelefoner – de nye udgaver er bare det bedre og smartere end de gamle. De kan altså lidt mere.

Da e-conomic ikke er installeret lokalt, men ligger i skyen, så er din internetbrowser et vigtigt element i brugen af e-conomic. Derfor er det også vigtigt, at netop browseren holdes opdateret og bliver ”rengjort” en gang imellem. Det gør du ved at slette cookies og midlertidige internetfiler.

Her er guides til, hvordan du sletter cookies i forskellige browsere:

På PC

På Mac

 

Firewall og internetforbindelse:

Har du et firewall-program installeret, så er det også her vigtigt, at det er opdateret til seneste version. Ellers kan du risikere at firewallen enten blokerer eller sinker hastigheden betydeligt.

Internethastigheden er også vigtig for brugen af e-conomic. Derfor er altid en god idé at teste hastigheden, som du arbejder med. Hvis der er flere brugere på det samme net, eller hvis man arbejder på det, der hedder en usb-dongle, så kan hastigheden også variere.

Du kan teste din hastighed lige her.

 

Når du så har gennemgået det tekniske, er her nogle fif til e-conomic

Antal posteringer i kassekladden:

Har du en kassekladde med mange posteringslinjer? Så ved du nok, at du kan vælge at få vist 10 eller 20 linjer. Hvis du så klikker på dropdown-menuen for at få vist alle linjer, så tager det længere tid for browseren at vise alle linjer.

Derfor anbefaler jeg, at du sætter søgeresultatet til 20 linjer. Du kan også gøre sådan, at de nyeste linjer er øverst, så du ser dem først.

Tilpas din egen tab-rækkefølge:

Når du opretter posteringer, kan en tilpasset tab-rækkefølge spare dig for en del tryk på tasterne.

Du kan nemlige rykke rundt på tab-rækkefølgen, så du automatisk springer over felter, som du ikke bruger. Og du kan sætte rækkefølgen op, så den giver mest mulig mening for dig. Dét er smart. Og det er vældig nemt at sætte op.

Vælg fast modkonto og tekst:

Når du sætter din kassekladde op, kan du vælge en fast modkonto og en automatisk tekst ved f.eks. debitor- og kreditorindbetalinger. Du slipper for at tilføje det hver gang, og det sparer dig for masser af tid og tastearbejde.

Du kan faktisk gøre det samme under dit kreditorkartotek. Her kan du nemlig sætte en fast udgiftskonto på og vælge en automatisk tekst. Så også her sparer det dig for en del tryk på tasterne.

Følger du de her simple øvelser, så er jeg sikker på, at dit arbejde i e-conomic snart er meget hurtigere 🙂