e-conomicappsSå er der nyt fra app-fronten. Eller det er der mere eller mindre altid.
Vi får nemlig hele tiden henvendelser fra udviklere, der har lavet nye
e-conomic-apps og så skynder vi os at få lagt dem online i vores app-sektion, så vi kan dele dem med jer derude.

Hvis du ikke har været forbi app-sektionen i et stykke tid, så får du her et lækkert udpluk af nogle splinternye e-conomic-apps:

eKontoret C5-konvertering:
Hvis du står og skal skifte fra C5 til e-conomic og vil sikre dig, at du
får alle dine data konverteret korrekt og sikkert, så har eKontoret løsningen. For 2.995 kr. får du konverteret dine data helt risikofrit.

Foreningsbetaling:
Her får din forening en nem måde at opkræve betaling på. Send betalingsopkrævninger til foreningens medlemmer via sms – og lad dem betale via sms. Betalingerne bliver automatisk indlæst i e-conomic.

re-ports:
Vil du gerne se dit regnskab lidt fra oven? Med denne app kan du hurtigt få rapporter og grafer, der giver dig overblik over din økonomi. Det hele sker automatisk og online til 29 kr. om måneden.

Übercart, VirtueMart og Drupal Commerce
e-conomic kan forbindes med mange webshops – og nu også med Übercart , VirtueMart og Drupal Commerce. Med webshop-apps får du overført kunder, varer og ordrer til e-conomic, så det bliver nemmere at holde styr på biksen.

Har du en app-idé?
Hvis du har en idé til en app, der kan gøre dit arbejde nemmere, så har vi samlet en liste med eksterne udviklere, der har erfaring med e-conomic-apps. Dem kan du altid tage en snak med om udvikling af nye apps.

Det var alt for denne gang. God fornøjelse med app-godterne, jeg håber, at der var noget, der kunne friste :-)

(Så du forresten min forrige blog, hvor jeg gennemgik 5 gratis apps til e-conomic?)