Vi tilføjer hele tiden nye apps til vores app-sektion og hen over de sidste måneder har vi tilføjet en håndfuld, der er helt gratis! Lyder det ikke fedt? Tjek listen med de nye apps herunder og find ud af om der er noget, der passer til dig og din virksomhed.

timegnu på iPhone

 

Timegnu – tidsregistrering via iPhones
Bruger du e-conomics Projektstyring? Så ved du nok, at du nemt kan give dine medarbejdere mulighed for at indberette tid, kørsel og udlæg direkte på jeres projekter i e-conomic.

Med Timegnu-appen bliver Projektstyring lige en tand federe, for så kan dine medarbejdere også indberette via deres iPhones! Så er det bare at godkende indberetningerne i e-conomic.

Bruger du Windows Phone 8?
Lidt i samme boldgade har vi en projektstyrings-app til Windows Phone 8-brugere. Med Project Controls-appen kan du få overblik over dine projekter, når du er på farten, oprette nye projekter og sørge for, at du får noteret alle timer og udlæg, når du er væk fra kontoret.

Har du styr på dit budget?
Sidst, men ikke mindst, har vi også en gratis budgetløsning fra Business Monitor. Appen kan give dig overblik over din virksomheds budgetter vedr. drift, balance og likviditet, så du sikrer dig, at din virksomhed bevæger sig i den rigtige retning.

Det var hvad jeg havde i godteposen i denne omgang. Du kan altid prøve de her apps af, det er som sagt kvit og frit. 🙂