I uge 47 afholdte vi vores sidste Roadshow for 2012 i Scandic Copenhagen på Vesterbro i København d. 21/11-2012.

Her fandt vi bl.a. Danmarksmesteren i hurtigindtastning. Se hvem det blev 😉

Aktiviteter onsdag formiddag

Vi åbnede dørene op kl. 08.30 for vores administratorer på vanlig vis. Der var 81 administratorer, som benyttede deres værdifulde tid på vores præsentationer.

Vi kom bl.a. igennem, hvordan administratorerne kunne benytte forskellige værktøjer til at profilere sig selv på revisorlisten, hvordan de kunne benytte bankafstemningen i deres hverdag og, hvorledes de kunne benytte sig af vores finanskladde.

Efter præsentationen havde administratorerne muligheden for at afprøve den nye kassekladde, hvilket alle administratorer har haft muligheden for at udfolde sig med siden roadshowet i Odense.

I forberedelserne til roadshowet 2012 havde vi planlagt at afholde DM i Indtastning, hvor alle interesserede havde muligheden for at vinde titlen som Danmarksmester i Indtastning. Der havde efter det sidste roadshow været 26 deltagere, som konkurrerede på tid om at skulle indtaste 10 bilag.

Vinderen blev Birgit Ravn fra Dansk Revision Holbæk, som deltog til roadshowet i Scandic Ringsted den 10. oktober. Hun indtastede bilagene på den imponerende tid 4 minutter og 7 sekunder. Berit fik et flot diplom og et gavekort som præmie. Stort tillykke og tak til alle der deltog til DM i Indtastning 🙂

Foruden DM i Indtastning, så havde administratorerne også muligheden for at stille spørgsmål til systemet m.m.

Aktiviteter onsdag eftermiddag

Efter formiddagens præsentation sagde vi velkommen til vores virksomhedskunder. Vi havde her sammensat en præsentation, der havde til formål at præsentere en smartere dag med e-conomic.

Her fik deltagerne indsigt i brugen af rykkere, fakturering, kreditorstyring m.m. Funktionen ‘eksport af bankbetalinger’ blev også præsenteret, og grundet den store efterspørgsel efter denne kommer der endnu et specifik blogindlæg om dette i den nærmeste fremtid – så hold øje her på bloggen 😉

Vi takker for denne omgang og takker alle for deltagelsen til vores roadshows landet over.

Håber det har været nyttigt for alle dem der deltog 🙂