Velkommen tilbage fra sommerferie! Vi starter ligepå og hårdt igen. Momsafstemning! Den er nemlig lige om hjørnet.

Det sidste, vi kiggede på, var noget langhåret – sådan noget med momsopsætning og særlige momsting som reduceret fradragsret og sådan noget frækt noget.

Men nu klipper vi noget af håret af igen. For det næste er faktisk relativt simpelt – og så er det herre smart!

Nu skal vi nemlig til momsafstemning

Det foregår alt sammen på fanen ’Rapport’. Her finder du værktøjet ’Momsafstemning’, som hjælper dig til at få identificeret eventuelle forskelle og problemer med momsen.

Du kan se den bogførte og den beregnede moms. Hvis der er en forskel på den beregnede og den bogførte moms, så vil denne forskel fremgå. Du kan så klikke på ’Posteringer med anden momskode’ for at se, hvor og hvorfor forskellen er opstået.

Momsafstemning i e-conomic

I nogle tilfælde kan der være en ganske fornuftig forklaring på forskellen. Men i andre tilfælde er der gået noget galt. Der skal du bogføre tingene på plads, så tallene kommer til at stemme igen.

Og hvad skal du så bruge afstemningen til? Den skal bruges til momsindberetningen, som sker lige om lidt. Nemlig den 19. august 2013. Så det er bare om at komme i sving.

Hvis det hele stemmer – jamen, så er alle glade, og du er klar til at indberette. God fornøjelse!