Som annonceret i sidste uges tirsdag-indlæg her på bloggen, skifter vi fokus fra optimering til at se nærmere på, hvordan de forskellige funktioner i e-conomics regnskabsprogram, gør bogføringsprocessen til en leg. I første omgang betyder det, at vi i dag vil se på, hvor enkelt det er at få oprettet en faktura – især fordi det nu er muligt at oprette varer, kunder mm., mens du er i gang med at lave din faktura.

Som vi tidligere har omtalt, kan du med fordel gøre brug af e-conomics standardopsætning. På den måde får du en række relevante konti, varegrupper mm. foræret. Det betyder, at du hurtig kan komme i gang med at fakturere – hvilket jo i sidste ende er alfa omega for at få betaling for dine varer eller ydelser.

”On the fly creation” gør din fakturering til en leg
Kender du det, at du er i gang med at oprette en faktura, og pludselig går det op for dig, at den kunde, som du skal fakturere, ikke er oprettet? Eller den vare, som du har solgt, ikke eksisterer i dit regnskab? Nu behøver du ikke holde styr på, om kunder eller varer er oprettet – du kan nemlig oprette alle disse, mens du opretter selve fakturaen. Alt du opretter gemmes selvfølgelig i dine oversigter, så du slipper for at oprette dem en anden gang. Det gør jo intet mindre end bogføringen til en leg, som du hurtig får styr på. Og du sparer både tid og frustrationer.

Når du skal i gang med at fakturere, kan du selvfølgelig vælge først at oprette både kunder, varer mm., men du kan, som sagt, også gøre det ”on the fly” – altså mens du laver selve faktureringen. Du starter med at vælge fanen ”Salg”. Herunder kan du vælge ”Fakturering” og herefter ”Fakturaer”, hvor du let kan trykke på knappen ”Ny faktura” – og så er du i gang.

billede 1

Her indtaster du alle de nødvendige informationer, som der skal stå på fakturaen. Du bruger dit regnskabsprograms database til at søge blandt kunder, varer og lignende.  Skal du fx tilføje en modtager, klikker du på ”Tilføj kunde”. Her vælger du enten kunden fra dit kundekartotek – eller opretter kunden med det samme, hvis det er første gang, du sælger til den pågældende kunde.

billede2

Og samme fremgangsmåde gør sig gældende for bl.a. varer, hvilket jo betyder, at du hurtigt og nemt får faktureret dine salg, så du kan få penge i kassen.

Krediter med bare tre klik
Men det er ikke kun hele faktureringsprocessen, der klares på nul komma fem! Hvis du måtte få brug for at kreditere et beløb, kan du i e-conomic også få gjort dette med bare et par enkelte klik. Det skyldes, at du kan gå ind og ”vende” en bogført faktura, der dermed bliver kopieret og omdannet til en kreditnota. På den måde afspejler alt tekst, priser mm. den oprindelige faktura. Har du behov for det, kan du selvfølgelig altid slette linjer på fakturaen, hvis det kun er visse dele af fakturaen, der skal krediteres. Ligeledes kan beløb også ændres, hvis det ikke er hele prisen for en vare eller service, som skal tilbagebetales.

For at få lavet krediteringen skal du – som før – være inde under fanen ”Salg”. I venstre menu kan du vælge funktionen ”Arkiv”. Herunder kan du søge datointervaller, så du hurtigt kan finde den faktura, som du leder efter. Når du har fundet den oprindelige faktura, har du for enden af dens linje mulighed for at benytte featuren ”Kopier og vend”. Og så er din faktura på et enkelt klik omdannet til en kreditnota – lettere kan det næsten ikke blive.

billede3

billede4

Husk – vi er der, hvis du har brug for det
Synes du stadig, at det virker lidt udfordrende, så husk at vores support-afdeling altid er klar til at hjælpe dig. Kontakt os eller brug en af vores mange hjælpeværktøjer som e-copedia, kurser og support-videoer.

Vi vil gøre alt, for at få dig så let ind i programmet og alle dets muligheder!