Hos e-conomic har vi altid haft et særligt fokus på frivillighed gennem vores #VolunteerWithVisma-program, men fredag den 29. september var noget helt særligt. Knap 100 studerende fra NGO’erne ReDI School og HackYourFuture var samlet i vores lokaler i Carlsberg Byen til forskellige workshops arrangeret og faciliteret af 16 frivillige fra e-conomic.
I anledning af #FrivilligFredag åbnede vi vores døre for knap 100 studerende fra ReDI School og HackYourFuture, som er to NGO’er, der hjælper flygtninge og migranter ind på det danske arbejdsmarked. Her faciliterede vores frivillige workshops med en række forskellige oplæg inden for alt fra #AI til #UX for de fremmødte studerende.
En af de frivillige, som har brugt sin #VolunteerWithVisma-dag på at planlægge og eksekvere workshoppen, er Adrian Hegedus. For ham var det helt naturligt at sige ja, da han fik tilbudt muligheden:
“Jeg har en del erfaring med frivilligt arbejde med at organisere arrangementer fra min tid med TEDx og elevrådet i min hjemby. Det var altid meget givende for mig at skabe noget inspirerende/gavnligt for andre, så da jeg blev spurgt, om jeg ville lave en workshop for folk fra HackYourFuture og ReDi School, var det en nem beslutning,” fortæller Adrian Hegedus.
Workshoppen løser en konkret udfordring
Workshoppens formål er at hjælpe de studerende fra NGO’erne med at finde deres vej i IT-branchen og give dem værdifuld erfaring til deres CV’er for fremtidig jobsøgning, og det behov nikker Adrian Hegedus genkendende til:
“Nogle gange er man ikke sikker på, hvad man vil engagere sig i, og disse workshops kan hjælpe med at tænde en gnist for en fremtidig professionel passion. Jeg synes, det er en fantastisk måde at introducere personer til noget, der ellers ville kræve mange ressourcer,” fortæller Adrian Hegedus.
Adrian Hegedus har været i e-conomic siden årsskiftet, og for ham er det vigtigt og nødvendigt, at virksomheder bruger deres platform til at hjælpe andre, der har brug for det:
“Jeg synes, det er fantastisk og måske nødvendigt at bruge sin platform og succes. Ikke kun til at generere profit, men også til at give tilbage til samfundet. Vores engagement i HackYourFuture og ReDI School bidrager til min stolthed over at være en medarbejder hos e-conomic,” afslutter Adrian Hegedus.