
Da vi begyndte at udvikle Løn i e-conomic, havde vi ét klart mål: At skabe et lønsystem bygget på jeres erfaring og hverdag.
Derfor har vi udviklet Løn i tæt dialog med bogholdere og revisorer, og vi fortsætter med at forbedre løsningen ud fra jeres feedback.
Vi har spurgt nogle af de første brugere, hvilke funktioner der gør den største forskel for dem. Her er deres fire favoritter; måske du genkender nogle af behovene fra din egen hverdag.
1. Alt samlet ét sted: Skabt til en nemmere arbejdsgang
Når alt hænger sammen, falder det hele på plads. Løn er fuldt indbygget i e-conomic, så løn og bogføring sker i ét samlet flow.
Løn føles som en naturlig del af dit regnskab, fordi det i praksis bare er en ny fane i din menu. Du kan hoppe frem og tilbage mellem bogføring og lønhåndtering alt efter behov, præcis som du gør med andre funktioner i e-conomic.
Det betyder, at lønarbejdet bliver en naturlig del af dit daglige regnskab, ikke et separat system ved siden af. Brugerne oplever, at det sparer tid og giver et bedre overblik, fordi de får:
- Mindre tastearbejde, uden dobbeltindtastning
- Overblik på tværs af kunder via Admin Central
- Ét login, ét flow, ét samlet system.
2. Automatiske posteringer: Farvel til manuelle trin
Mange bogholdere peger på de automatiske posteringer som en af de funktioner, der sparer mest tid i hverdagen.
Når lønnen er kørt, opretter Løn automatisk alle posteringer i kassekladden – inklusive bilag for både lønnen og alle relaterede betalinger som A-skat, ATP, pension, barselsfond og feriepenge.
Du har samtidig altid mulighed for at overføre posteringerne manuelt. Det giver ekstra tryghed, hvis du foretrækker selv at styre processen, eller hvis du har brug for at gentage en overførsel.
Resultatet er et opdateret og korrekt afstemt regnskab med fuld gennemsigtighed, fordi:
- Posteringer oprettes automatisk med tilhørende bilag
- Fremtidige lønrelaterede betalinger håndteres automatisk
- Du kan selv overføre til kassekladden manuelt, når du ønsker det.
3. Tryghed og compliance: Stabilitet fra en gennemprøvet motor
Tryghed handler om at vide, at systemet gør det rigtigt hver gang. Derfor bygger Løn på den stabile, gennemtestede motor fra DataLøn, som sikrer driftssikkerhed og fuld overensstemmelse med dansk lovgivning.
Løn håndterer automatisk indberetning til eIndkomst, ATP, FerieKonto og andre myndigheder, så du kan stole på, at alt bliver gjort rettidigt og korrekt.
Det betyder:
- Automatisk og rettidig indberetning
- Overensstemmelse med danske lønkrav
- Stabil drift på et gennemprøvet fundament.
4. Datostyring: Fuld kontrol over pensionsændringer
Detaljerne gør forskellen. Især når du kan planlægge dem på forhånd. I den første version kan du bruge datostyring til at planlægge pensionsændringer, så de automatisk træder i kraft på den rigtige dato, uden du skal holde styr på det manuelt.
Mange bogholdere fremhæver, at det giver en mere smidig hverdag, fordi de kan:
- Planlægge ændringer i god tid, uden at følge op manuelt
- Få registreret pensionsændringer med fremtidig effekt
- Mindske risikoen for at glemme eller fejlindtaste.
Løn udvikler sig sammen med jer
Vi bygger ikke bare til jer. Vi bygger med jer. Derfor tilføjer vi løbende nye funktioner og forbedringer ud fra brugernes feedback, så Løn hele tiden bliver endnu bedre til at matche jeres behov.
Vil du høre mere? Skriv dig op til en uforpligtende snak med vores salgsteam her >>