ny gdpr- og revisorerklæring isae-3000 til e-conomic

Over de seneste år er der kommet et øget fokus på behandling af personoplysninger  – også i e-conomic. Vi har derfor i år erhvervet os revisorerklæringen ISAE-3000, som  er et udtryk for, at vores kunder kan føle sig trygge, når de lægger deres oplysninger i vores hænder. 

Derudover har Datatilsynet i år særligt fokus på tilsynsaktiviteter, som kontrol med databehandlere. Ved at erhverve os revisorerkæringen, har vi gjort det nemmere for dig som virksomhed, at leve op til  tilsynspligten.

Vi vil i dette indlæg fortælle mere om erklæringen og hvordan du kan bruge den til at gøre dit administrationsarbejde nemmere.

ISAE-3000 erklæring – hvad er det?

Når du fører regnskab i e-conomic er det vores prioritet at sørge for, at dine regnskabsdata behandles i overensstemmelse med lovgivningen, og at vi lever op til vores databehandleraftale. Derfor har vi erhvervet os revisorerklæringen ISAE-3000. Det betyder, at vi har fået en tredjepart til at undersøge, dokumentere og bekræfte vores procedurer for behandling af personoplysninger. Med dette, sikrer vi os, at vi lever op til det beskyttelsesniveau, vi lover i databehandleraftalen. Vi er i samme omgang stolte over at kunne oplyse, at vi ingen anmærkninger har fået i erklæringen. 

Hos e-conomic behandler vi persondata korrekt og sikkert

GDPR er det store buzzword i øjeblikket og for os, skal det ikke kun forblive der. Vi vil sikre, at vi lever op til de aftaler, som vi indgår med vores kunder. Det er vigtigt at I kan stole på, at vi beskytter de persondata I deler med os, når I bruger e-conomics regnskabsprogram. Med ISAE-3000 erklæringen kan I følge op på og dokumentere overfor jer selv og jeres kunder, at vi gør netop det – beskytter jeres persondata i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan nemt føre kontrol med dine databehandlere

Og nu tilbage til Datatilsynet og hvorfor e-conomic også har investeret i en ISAE-3000 erklæring; kontrol. Som virksomhed er du pålagt at føre kontrol med dine databehandlere, der behandler personoplysninger om dig og dine kunder – og det kan være enormt tidskrævende. Med den nye ISAE-3000 erklæring har vi gjort det nemmere. Du kan nemlig tage udgangspunkt i erklæringen, når du fører kontrol med e-conomic og skal derfor ikke til at indhente oplysninger selv.

e-conomic er din pålidelige og tilgængelige partner

Vi vil gerne fortsætte med at være en af dine stærke samarbejdspartnere. Derfor har vi også generhvervet os ISAE-3402 type II erklæringen, hvor e-conomics driftsleverance, herunder IT-sikkerhed kontrolleres. Med denne erklæring kan vi dermed fortsat dokumentere, at vi leverer en sikker, pålidelig og tilgængelig software til vores kunder. Du kan downloade ISAE-3402 erklæringen her.

Få vores ISAE-3000 erklæring til dokumentationen

Vil du også kunne dokumentere, at e-conomic er en pålidelig samarbejdspartner til din virksomhed? Så kan du skrive til vores interne Legal & Compliance team på privacy.economic@visma.com og få udleveret vores ISAE-3000 erklæring.