Online kurser

Vi har truffet en beslutning om at omdøbe vores online præsentationer til online kurser. Det dækker dog over det samme – det er stadig en gratis gennemgang af funktionerne i e-conomic, der foregår online og som du frit kan deltage i. På vores hjemmeside kan du få mere information om vores online kurser.

Er du en klog e-conomic ugle?
Hvis ikke – så bliv det ved at deltage i vores online kurser!

”Hvad er der nu galt med online præsentation?”

… tænker du måske. Vi har snakket frem og tilbage om, at ”online præsentation” ikke dækkede godt nok over det, det skulle. Vi fandt det i hvert fald ikke så sigende som ”online kursus” – den er svær at tage fejl af. ”Kurser” forklarer direkte, hvad det hele drejer sig om – nemlig et kortere undervisningsforløb inden for et afgrænset emne.

Men hvad synes du?

Er “kursus” det forkerte ord at bruge? Vi vil heller ikke komme til at signalere, at e-conomic er svært at bruge, da vi går meget op i, at vores program er nemt at gå til.

Hvad synes du, at vi skal kalde det? Online kursus, præsentation, gennemgang, seminar, skole – eller noget helt andet? Bidrag endelig med forslag og input.