August måned er skudt i gang og en ny omgang skolestart står lige for døren. Skolestart indebærer nye omgivelser, forberedelse og en masse ny viden. For dem der begynder i skole, vil en masse nye indtryk fylde i hverdagen, indtil det hele stille og roligt falder på plads.

Hos e-conomic forsøger vi at behandle vores nye kunder, som nogle der lige er startet i skole. Vores nye kunder vil nemlig også havne i nye omgivelser, have noget forberedelse, få en masse ny viden og ikke mindst en masse nye indtryk. Så for at hjælpe bedst muligt på vej, tilbyder vi gratis online kurser i forskellige dele af e-conomic.

Kurser for nye kunder

Det første kursus der vil egne sig rigtig godt til nye brugere af e-conomic, er kurset ”Kom godt i gang”. Dette kursus byder på en introduktion af e-conomic og basisfunktionerne heri. Der gennemgås især fanebladet ”indstillinger”.

Det andet kursus, som også egner sig godt til nye kunder, er kurset ”Design & layout”. Kurset giver en beskrivelse af hvordan et fakturalayout udarbejdes, så nye kunder klædes på til at kunne sætte deres logo ind på fakturaen og måske endda tage designet endnu videre.

Hvad så med de gamle kunder?!

Vi glemmer skam ikke vores gamle kunder. Så på denne front prøver vi også at finde nogle online kurser der kan hjælpe godt på vej. Blandt andet er vi begyndt at afholde online kurser i ”Kunder, indbetalinger og rykkere” samt vores ”Håndværkerløsning”. Derudover vil der også snart blive lanceret online kurser i brugen af ”Ny kassekladde”.

Andre kurser

Nogle af vore kunder har også brug for tillægsmoduler som lagerstyring og projektstyring. Dette tilbyder vi selvfølgelig også online kurser i, så der er mulighed for at komme godt fra start.

For revisorer og bogholdere tilbyder vi administrator kurser, så der er mulighed for at se hvad sådan en adgang kan håndtere.

Kvinde med computer

Du kan følge dit online kursus fra alle mulige steder, blot du har en computer med internetadgang og nogle høretelefoner.

Hvordan fungerer kurserne?

Online kurserne fungerer på den måde, at du melder dig til, hvorefter du modtager en tilmeldingsbekræftelse. Du vil på selve dagen for kurset modtage en mail, ca. et kvarter før start, med et link du skal klikke på. Dette link åbner et vindue op, hvor du følger præsentationen online. Der er mulighed for at stille spørgsmål på chatten i løbet af kurset. Kurserne har ca. en times varighed.

Hvor melder man sig til disse kurser?

Der er mulighed for at melde sig til kurserne fra e-conomics forside. Dog har vi været så flinke, at du også bare kan klikke her. 🙂

Kurserne er som sagt gratis, og du kan tilmelde dig ligeså mange du har lyst til. Vi ser frem til din deltagelse.