Hurtige links i e-conomic hjælper dig med at spare klik og sikrer dig og dine medarbejdere et effektivt workflow.

Det fungerer lidt ligesom bogmærker i din browser. Besøger du dagligt politiken.dk, facebook eller (naturligvis) e-conomic, så har du måske oprettet bogmærker, så du hurtigt kan hoppe derhen. Hvorfor ikke gøre det samme her?

Arbejder du fx mest med at lave tilbud, ordrer og fakturaer, så kan du have links hertil liggende fast i din venstremenu. Eller fokuserer du kun på rapporter, kan du lave links til saldobalancen, momsopgørelsen mv.

Det kan også være, du er i en virksomhed med sælgere tilknyttet, som primært arbejder med at lave fakturaer og oprette nye kunder og varer – med de hurtige links kan de få lynhurtig adgang til netop de punkter.

Sådan opretter du hurtige links

Hvis du er superbruger, kan du oprette hurtige links til alle brugere, som er tilknyttet din aftale. Brugeren selv kan ikke oprette linksene.

Under din abonnementsstatus finder du den eller de brugere, som skal have oprettet et par hurtige links. Tryk på ikonet med pilene.

Tilføj hurtige links i e-conomic

Klik for større billede

 

Her får du vist alle de punkter i e-conomic, som du kan lave hurtige links til.

Oversigt over hurtige links

 Klik for større billede

 

Sæt flueben i de punkter, du vil have adgang til, så lægger de sig ligeså fint som links til venstre i din e-conomic-menu.

Hurtige links i venstremenu i e-conomic

Hvis du opretter hurtige links til en bruger, som i forvejen har begrænset adgang, kan du kun oprette links til punkter, som ligger under den bestemte hovedmenu. Har brugere f.eks. kun adgang til ”Salg”, er det altså kun punkter under salg, der kan oprettes hurtige links til.

 

Jeg håber, du kunne bruge tippet til noget. Har du andre tips til, hvordan man arbejder mere effektivt i e-conomic, så del dem gerne med os og de andre brugere nedenfor.