Søg og du skal finde

Den nemmeste og hurtigste måde at få svar på dit e-conomic spørgsmål er ved at bruge vores søgefunktion som du finder i øverste højre hjørne på vores hjemmeside. Når du søger i det felt søger du på vores hjemmeside, vores e-copedia og på vores blog og resultaterne kan derfor både være tekst, billeder og videoklip.

Søgefunktionen

I vores søgefunktion kan du nemt finde vej til den information du mangler

At google

De fleste internetbrugere kender søgemaskinen Google og det er også den vi benytter os af på vores hjemmeside. Vi har installeret en Google-søgemaskine så du er sikret, at resultaterne er relevante som du kender det fra Googles egen søgning.

Vi, der skriver på hjemmesiden, e-copediaen og bloggen, forsøger at gøre det nemmere for dig at finde det du vil have ved at bruge de rigtige ord på de relevante sider. De søgninger, der bliver foretaget på vores hjemmeside bliver gemt, så vi kan se, hvilke ord vores kunder bruger, da mange bruger forskellige udtryk om de samme funktioner og regnskabsbegreber. På den måde kan vi hele tiden optimere siderne, så de bliver nemmere at finde.