Support er en holdindsats

Team e-conomic består af et stærkt rytterhold, der gør deres bedste for at hjælpe kunderne, når de har problemer med e-conomic. Vi er ikke orakler og bruger ikke doping, så det er ikke alt vi kan svare på med det samme – men så vender vi gerne tilbage, når vi er helt sikre.

Steffen

Steffen er i fuld gang med at hjælpe en kunde

Mail og telefon

Modsat vores andre supportredskaber, er mailen og telefonen ikke tilgængelig 24/7. Vores mails har ”åbent” i hverdage fra 9.00 – 16.00 (fredag til kl. 15.00) og telefonerne er åbne fra kl. 10.00 – 14.30. Vi har i øjeblikket otte rare konsulenter ansat, der besvarer spørgsmål og kommentarer over telefon og mail, men derfor kan der godt opstå ventetid, når der er ekstra travlt.

Bjergkonkurrencen

Den prikkede trøje går til mail- og telefonsupporten, da der kan være bump, bakker og bjerge – men vi klarer den altid. Hvis du vil vide mere om vores support, så klik forbi vores support-sektion. Au revoir!