OPDATERING 20/10:
Weekendens servicevindue er gået helt efter planen og alt kører som det skal. Det betyder, at vi aflyser aftenens planlagte servicevindue. Du kan derfor logge ind og arbejde i e-conomic allerede nu.
Vi vil gerne sørge for, at dit regnskabsprogram altid er tip-top. Derfor laver vi løbende vedligeholdelsesarbejde i e-conomic og det næste er på vej.
Næste vedligeholdelsesarbejde i e-conomic er:
Fredag den 19. oktober kl. 18.00 til lørdag d. 20. oktober kl. 06.00
Lørdag den 20. oktober kl. 18.00 til søndag d. 21. oktober kl. 06.00
I dette tidsrum vil regnskabsprogrammet, vores mobilapps og API ikke være er tilgængelige.
Under vedligeholdelsen opdaterer vi vores database og sørger for, at de bagvedliggende systemer er up-to-date.
Ingen data går tabt i forbindelse med vedligeholdelsesarbejdet.
Vi arbejder som altid på at blive færdige med vedligeholdet så hurtigt som muligt og undskylder, hvis det forhindrer dig i at udføre dit arbejde.
Du kan bruge vores loginside til at følge med i, hvornår vedligeholdelsesarbejdet er færdigt.
Tak for orienteringen. Hvad sker der så den 29/9 siden economic er nede.
Hej Steffen
Jeg har lige talt med lidt forskellige mennesker herinde, og der er ingen som kan nikke genkendende til, at e-conomic skulle have været nede i lørdags. Intet af vores monitorering har vist en nedetid i weekenden. Hvis du fortsat skulle opleve udfordringer, må du endelig kontakte os enten på mail eller chat, så vil vores supportere gøre hvad de kan for at hjælpe dig.
Mvh. Louise, e-conomic
Hvorfor tager jeres opdateringer længere tid end Windows 10 opdateringer, der jo som bekendt er plagsomt langsommelige og langstrakte nok? ja- jeg er godt klar over at det ikke er samme suppe, men det er samme plage ! 🙁 Jeg synes det er i overkanten at være afskåret fra at arbejde i 2 efterfølgende dage i 12 timer = et helt døgns nedetid. Det er for dårligt og alt for meget.
Hej Jesper
Vi laver løbende opdateringer som hele tiden er med til at forbedre programmet, dog laver vi cirka en gang i kvartalet en større opdatering som kræver, at der ikke er adgang til programmet.
Vi forsøger altid at planlægge disse større vedligeholdelsesopgaver på tidspunkter, hvor det påvirker færrest af vores brugere. Netop derfor har vi valgt at ligge det i en weekend – weekenden i uge 42, som er efterårsferien. Derudover vil det foregå i aften- og nattetimerne, igen for at påvirke færrest brugere muligt.
Vi undskylder, hvis det får en indvirkning på udførelsen af dit arbejde.
Mvh. Louise, e-conomic
Vores 6 webshops er 2 vejs intereret via api, så den fungere ikke når i lukker api’et. Det er jo useriøst at i lukker ned så længe og i dagtimerne. Vi kommer til at miste mange ordre på de timer. Så vent da til kl 00-05 og kør over 3 dage.
I vil gerne have store kunder, men i tænker ikke på konsekvenserne når i lukker midt om dagen.
Hej Rasmus
Vi laver løbende opdateringer som hele tiden er med til at forbedre programmet, dog laver vi cirka en gang i kvartalet en større opdatering som kræver, at der ikke er adgang til programmet. Denne gang er det ikke “bare” en større opdatering. Det er en stor opdatering. Det betyder, at vi har brug for mere tid end vi plejer, og det er desværre ikke muligt at dele det yderligere op end allerede gjort. Vi har derfor forsøgt at ligge det i ydertiderne, dvs. i aften- og nattetimerne i weekenden, i efterårsferien (uge 42), hvor vores erfaring er, at mange af vores brugere holder ferie. På den måde påvirker vi færrest mulige.
Vi er rigtig kede af, at det kommer til at påvirke jer. Husk dog, at der ikke vil gå ordrer tabt, at de vil blive “forsinket” til der er åbnet for programmet og APIs igen.
Tidsrummene hvori opdateringerne er planlagt i den pågældende weekend, er det maksimale som vi forventer at bruge. Sagt med andre ord, kan det sagtens tænkes, at det kommer til at tage kortere tid, og i så fald, vil vi åbne op for programmet tidligere end oplyst her.
Vi undskylder ulejligheden mange gange.
Mvh. Louise, e-conomic
Har i problemer med at få sendt mail ud ???
Hej Michael
Vi oplever ikke nogen udfordringer med afsendelse af mail i øjeblikket. Hvis du oplever problemer vil jeg anbefale dig at ringe til vores support på telefon 88204840, så sidder de klar til at hjælpe dig 🙂
Mvh. Louise, e-conomic
Hvad sker der med faktura modulet ? Det tager en hel verdenskrig af lave fakturaer. Hver gang jeg klikke på “Vis faktura” så går der 72 sekunder, før billedet åbnes.
Jeg har prøvet at skifte browser, bare for at sikre mig, at det ikke var Explorer der driller, men både firefox og chrome tager lige så lang tid. Det er vildt irriterende, når jeg skal proceduren igennem måske 30-40 gange
Hej Kasper
Jeg er ked af at høre, at du oplever udfordringer med funktionen “Vis faktura”. Vi har prøvet at genskabe fejlen herinde, men vi oplever ikke længere svartid som du beskriver.
Jeg vil derfor opfordre dig til at kontakte vores support på enten telefon 88204840 eller på chatten, så sidder der nogle rigtig dygtige mennesker klar til at hjælpe dig 🙂
Mvh. Louise