Autoforslag har eksisteret som funktion i e-conomic i mange år, men har netop fået en stor, teknisk opgradering og giver nu endnu mere præcise forslag til din bogføring. Derudover har vi tilføjet nye funktioner til overførselsbilledet i Bankafstemningen, som sparer dig for at have fat i den samme postering flere gange for fx at vedhæfte bilag eller lave fordeling.

Intelligente forslag fra dag ét

Som noget nyt tager Autoforslag bl.a. højde for generelle bogføringsmønstre på tværs af e-conomic. Det betyder, at du nu får kvalificerede forslag fra første gang, du bruger funktionen, og ikke længere er afhængig af at “lære den op” i dine bogføringsmønstre.

Vores produktekspert Rune Troels Larsen fortæller:
“Autoforslag er blevet markant smartere, fordi vi nu kombinerer stærkere modeller med bogføringsmønstre fra kunder på tværs af platformen. Det betyder, at funktionen giver mere præcise forslag fra start, og at vi er kommet et stort skridt nærmere at gøre vores brugeres bogføring enklere gennem automatisering.”

Slut med dobbeltarbejde i kassekladden

Udover forbedringer til selve Autoforslag, er der er også kommet flere forbedringer til overførselsvinduet i Bankafstemningen, hvor du også finder Autoforslag.

Der er bl.a. kommet en ny “Fordelings”-knap til flerbenede posteringer, så du nu kan lave fordeling direkte i overførselsvinduet. Det sparer dig for en ekstra opgave inde i kassekladden efterfølgende.

Derudover er der kommet en “Tilføj bilag”-knap, så du let kan vedhæfte dokumentation direkte fra din computer eller Inbox, imens du alligevel har fat i posteringen.

Vælger du et bilag fra Inboxen, lander det automatisk i mappen “Reserveret til banken” i din Inbox, så du nemt kan bevare overblikket over bilagene.

Fra gentagelse til automatisering

Har du faste posteringer, der altid skal bogføres på samme måde, kan du nu også oprette dem som Bank Workflows direkte fra overførselsvinduet. Med et klik på Workflows-knappen opretter du en automatiseringsregel, så e-conomic automatisk håndterer bogføringen næste gang den samme postering kommer ind fra banken.

Dine fordele:

  • Få præcise forslag til din bogføring baseret på generelle bogføringsmønstre
  • Undgå unødigt manuelt arbejde i kassekladden
  • Fordel posteringens beløb på flere konti direkte i overførselsvinduet
  • Tilføj bilag direkte i overførselsvinduet
  • Automatisér faste rutiner med Bank Workflows

Prøv de nye forbedringer i Autoforslag i dag.

Har du brug for hjælp til at komme i gang? Læs vores guide til Autoforslag her.

BONUS-INFO: Automatisering i e-conomic

Vi investerer i disse år i automatisering i e-conomic, fordi vi ønsker at frigive tid i din hverdag til de opgaver, der skaber værdi for din forretning.

En opgradering af motoren bag Autoforslag, som giver dig mere præcise forslag til din bogføring, og tilføjelsen af nye funktioner i overførselsvinduet, som fx en “Tilføj bilag”, gør centrale arbejdsgange i e-conomic nemmere for dig og sparer dig ekstra trin i bogføringen.

Har du samtidig opsat en bankintegration, så dine bankposteringer automatisk lander i e-conomic, så er du rigtig godt i gang med at frigive tid i hverdagen.

Vi glæder os til at give dig endnu mere automatisering i e-conomic i 2026.