Indtil videre har du tirsdag efter tirsdag fået metoder til at effektivisere din bogføring ved at automatisere forskellige processer. Men du kan mere end blot at spare tid! Med de rigtige værktøjer kan du nemlig få overblik over din virksomheds aktiviteter, som gør dig i stand til at træffe de beslutninger, der får din virksomhed op på et endnu højere niveau.

I dag ser vi på, hvordan tillægsmodulet ”Dimensioner” kan give dig indsigt i din virksomheds forskellige afdelinger. Har du en virksomhed med forskellige sektioner, kan modulet give dig et billede af, hvordan de forskellige enheder præsterer. Dermed får du den viden, som du har brug for, for at kunne se hvad der skaber din virksomheds indtjening.


Opdel dit regnskab og lær din virksomhed bedre at kende
Har du forskellige afdelinger under ét CVR-nummer – enten geografisk eller funktionelt adskilt – kan det ud fra virksomhedens overordnede regnskab være kompliceret at gennemskue, om alle enheder fungerer optimalt. Selvom det overordnede regnskab ser fornuftigt ud, kan der sagtens være afdelinger, som i realiteten ikke bidrager til den gode udvikling. Kan du ændre dette, har du mulighed for at booste de positive takter og opnå endnu større succes.

Med e-conomics tillægsmodul ”Dimensioner” har du nemlig chancen for at dele dit regnskab ud over de forskellige afdelinger, så du får et regnskab ved at bruge en fordelingsnøgle, der tillægger hver enhed en procentsats af de fælles udgifter og indtægter. Er der afdelingsspecifikke udgifter eller indtægter, kan disse også placeres under den pågældende afdelings nummer, så de andre sektioner ikke står til regnskab for disse. På den måde bliver pengene fordelt alt efter, hvor de bruges, og hvor de tjenes.

Rent praktisk fungerer det herefter på den måde, at du kan konkretisere dine søgekriterier, når du trækker dine regnskabsrapporter, så du kan udtrække data for de enkelte afdelinger. Det kræver selvfølgelig en stringent bogføring, men overholdes dette, vil det give et indblik, som gør dig i stand til at tage bedre beslutninger.


Mulighederne er mange
Den føromtalte metode at anvende tillægsmodulet ”Dimensioner”, er det, som man kan kalde den klassiske brug, men det er kun fantasien, der sætter grænser – og så selvfølgelig dit behov. I bund og grund handler det om at finde frem til, hvilke informationer, som du har behov for. Er du fx vognmand og gerne vil overvåge, hvordan regnskabet for dine forskellige vogne ser ud, kan du også bruge modulet og fordelingsnøglen til at fordele indtjening og udgifter på det antal vogne, der ejes. Dermed vil du kunne se, om visse vogne arbejder mere effektivt end andre. De, der præsterer bedst, kan herefter bruges som ”best practise” eksempler, hvis arbejdsgange kan overføres til de andre vogne.

Så mulighederne er mange! Det er bare om at have fokus på hvor stort dit behov for specificerede regnskabsoplysninger. Jo mere du ved, desto bedre et grundlag har du for at træffe beslutninger, der giver din forretning mest mulig værdi.


Vil du høre mere?

Er du blevet interesseret i at høre lidt mere om de muligheder, som du kan udnytte ved at koble ”Dimensioner” til dig regnskab? Så kan du let læse mere om modulet eller se en hjælpevideo, der guider dig til at få opsat det i dit regnskabsprogram.

Er der stadig noget, som du er i tvivl om, så kan du altid kontakte vores support, der altid står klar til at hjælpe dig videre.