CSRD – EU’s direktiv om bæredygtighedsrapportering – træder i kraft for store virksomheder i 2024, og over de næste år bliver CSRD også lovpligtig for andre børsnoterede virksomheder.

CSRD er et EU-direktiv, som kræver, at din virksomhed rapporterer  jeres indsats omkring bæredygtighed – herunder faktorer som miljø, sociale forhold og ledelse. Direktivet er lavet for, at virksomhederne øger deres gennemsigtighed og ikke kun har fokus på økonomiske faktorer. Formålet er at bidrage med et grønnere aftryk på verden.

Her i artiklen gennemgår vi, hvad CSRD-direktivet indeholder, og hvorfor det er vigtigt for din virksomhed.


Hvad er CSRD?

CSRD står for Corporate Sustainability Reporting Directive og stiller – som tidligere nævnt –  krav til, at virksomheder rapporterer om deres indsats på bæredygtighedsområdet. Herunder ESG-faktorerne (Environmental, Social, Governance).

Nogle af de vigtigste områder at rapportere om for at overholde CSRD er:

Miljømæssige faktorer

  • CO2-udledning
  • Energiforbrug
  • Biodiversitet og økosystemer
  • Recycling og affaldshåndtering

Sociale faktorer

  • Arbejdsforhold blandt medarbejdere
  • Overholdelse af menneskerettigheder
  • Mangfoldighed og inklusion

Governance faktorer

  • ESG-strategi og forretningsmodel
  • Etik og bekæmpelse af korruption
  • Ledelse
  • Investering i bæredygtighed

Når virksomheder øger deres gennemsigtighed, får investorer, forbrugere og politikere indblik i, hvordan den enkelte virksomhed drives. Det gør det nemmere at vurdere, hvilke virksomheder der har et positivt aftryk på samfundet og miljøet. 

CSRD-direktivet erstatter NFRD-direktivet (Non-financial Reporting Directive) og træder  – som tidligere nævnt – i kraft for store virksomheder i 2024, mens det bliver gældende for børsnoterede små og mellemstore virksomheder i 2026.

Hvorfor er CSRD vigtigt?

CSRD-direktivet er vigtigt af flere årsager. Især for interessenter uden for din virksomhed. 

CSRD hjælper jeres kunder med at træffe beslutninger om at handle med dig på et oplyst grundlag baseret på din virksomheds ansvarlighed. Ligeledes er det nemmere for investorer at se, om de har investeret i en virksomhed, som tager miljø og sociale forhold alvorligt.

Ved at rapportere om bæredygtigheden i din virksomhed kan du også forudse risici og eventuelle påvirkninger på den lange bane. Rapporteringen kan fx være med til at se, hvordan eller hvor tæt virksomheden er på at overholde kravene om reduktion af CO2-udledning, som ville kunne give bødestraf ved overtrædelse. 

Her ville nye initiativer og tiltag på baggrund af rapporteringen hjælpe virksomheden med at nå i mål. Rapporteringen resultat giver dig derfor mulighed for at handle nu og her og undgå sanktioner i fremtiden.

En god CSRD-rapportering er også med til at give din virksomhed et godt omdømme blandt kunder og mulige investorer, som kan føre til øget omsætning.

Hvorfor er det relevant for dig?

CSRD er relevant for regnskabsassistenter, compliance-koordinatorer og andre medarbejdere, der har ansvaret for rapportering. 

Det nye direktiv gør, at du skal indsamle data fra nye områder som fx affaldshåndtering og mangfoldighed og rapportere om dem.

Derfor betyder direktivet, at du måske kommer til at få nye arbejdsopgaver omkring rapportering, indsamling af data og udarbejdelse af rapporter. Du kommer således til at spille en stor rolle i virksomhedens rapportering af jeres bæredygtighedsstrategi.

Hvem er omfattet af CSRD?

CSRD-direktivet udrulles i tre faser i hvert sit regnskabsår og gælder for:

  • 2024: Store virksomheder med over 500 ansatte, som er aktieselskaber og børsnoterede.
  • 2025: Store virksomheder i klasse C og D.
  • 2026: Børsnoterede små og mellemstore virksomheder – også kaldet SMV’er.

Andre virksomheder er ikke omfattet af direktivet, men må gerne rapportere alligevel.

Vigtige deadlines, du skal være opmærksom på

CSRD udrulles over en periode på flere år, og derfor er der tre vigtige datoer at have for øje.

  • 1. januar 2024: CSRD træder i kraft for store virksomheder, som skal begynde at indsamle data til rapportering i 2025.
  • 1. januar 2025: Øvrige store virksomheder i klasse C og D skal begynde at indsamle data til rapportering i 2026.
  • 1. januar 2026: Børsnoterede små og mellemstore virksomheder skal begynde at indsamle data til rapportering i 2027.

Til at rapportere om nye data om miljømæssig påvirkning, og hvorfor det påvirker forretningsmodellen, skal der ofte implementeres nye systemer og processer til dataindsamling og rapportering. Derfor er det en god idé at starte i god tid.

Praktiske tips

At overholde det nye CSRD-direktiv kræver både træning og tilvænning. Derfor har vi fundet praktiske tips til dig, hvis du enten skal overholde direktivet ved lov eller blot har lyst til at rapportere.

  • Tjek reglerne: Er din virksomhed omfattet af CSRD – og fra hvornår?
  • Forberedelse: Begynd allerede nu at forberede dig og dine medarbejdere på de nye regler, hvis du er omfattet af dem fra 2025 eller 2026. 
  • Professionel hjælp: Med professionel hjælp kan du rådføre dig med eksperter, som kan tage udgangspunkt i din virksomhed.
  • Lav en tidsplan: Udarbejd en detaljeret tidsplan for implementering af CSRD-kravene, som flugter med den deadline, der er gældende for din virksomhed.
  • Træning og opkvalificering af medarbejdere: Sørg for, at relevante medarbejdere som regnskabsansvarlige, CFO’er og lignende ansatte får den relevante træning, så de er klar til at overholde reglerne og lave korrekt rapportering.

Sådan kommer du i gang med 4 enkle trin

Uanset om CSRD er lovpligtigt for din virksomhed eller ej, er det en god idé at have sat sig ind i direktivet. Skal du i gang med at lave din CSRD-rapportering, har vi 4 simple trin for at komme i gang.

1. Forstå CSRD’s rammer

Du og relevante medarbejdere, der skal stå for rapportering, skal sætte jer grundigt ind i, hvilke krav og retningslinjer der er i CSRD-direktivet. Læs EU’s officielle lovgivning for at få en klar forståelse af, hvilke ESG-faktorer I skal rapportere om. 

Erhvervsstyrelsen har også relevante vejledninger, som kan hjælpe jer.

2. Gennemgå eksisterende data

Lav en grundig gennemgang af de data, der allerede er i virksomheden og se, hvordan de kan hjælpe med  CSRD-rapporteringen. 

Her kan I også få et overblik over, hvilke nye typer data der skal indsamles for at overholde kravene. I kan bruge Erhvervsstyrelsens hjemmeside som referenceramme.

3. Implementer nye systemer og processer

Se om virksomhedens nuværende IT-infrastruktur og regnskabssystemer kan håndtere de nye datakrav. Skal virksomheden have nye softwareprogrammer og regnskabssystemer, skal de implementeres i virksomheden.

4. Involver ledelsen

Ledelsen er ansvarlig for at implementeringen af nye systemer attræning af medarbejdere fungerer professionelt og ordentligt.

Er du ikke selv i ledelsen, men ansvarlig for CSRD-rapporteringen i fremtiden, kan du fremlægge en plan for ledelsen, som beskriver, hvordan direktivet vil påvirke virksomheden fremover, og hvilke data der skal indsamles.

Bliv klar til dine store kunders krav

Selvom du er en mindre virksomhed, som ikke er omfattet af CSRD, kan du have kunder, som er. Derfor kan direktivet også indirekte påvirke dig, fordi du møder nye krav fra store kunder.

Kunderne kan have krav til fakturaer, forsyningskæder og efterspørge data, fordi de skal indgive CSR-rapportering. Derfor vil store virksomheder ofte vælge deres leverandører ud fra, hvor gode de er til at levere disse nødvendige data.

Derfor er CSRD-direktivet også relevant for dig, der ikke skal rapportere. Du kan med fordel kende til kravene for at yde en god service for kunder, der er omfattet af kravene.

I visse tilfælde kan det derfor give mening, at du også laver en rapportering, så dine kunder har fuld transparens, som de kan bruge i deres egne rapportering.

Relevante links og ressourcer

Brug EU-lovgivningen som rettesnor for, hvordan I skal rapportere, og hvad I skal implementere i virksomheden for at kunne overholde rapporteringskravene. 


Derudover er Erhvervsstyrelsens hjemmeside god, hvis I vil bruge en officiel dansk kilde.