Dette blogindlæg er del 3 i vores lille serie af “Ting du skal vide, hvis du selv vil føre regnskabet”. hvis du ikke har læst første del så kan læse det her.

Sæt dig ind i moms

Alle danske virksomheder skal som hovedregel indberette moms via TastSelv Erhverv
på SKAT’s hjemmesode 2-4 gange om året. Inden du indberetter moms første gang, skal du huske
at momsregistrere din virksomhed på indberet.virk.dk.


Momssatsen i Danmark er som hovedregel 25% af en vare/ydelses pris, og det er
virksomhedens samlede salgs- og købsmoms for en given momsperiode, der skal
opgives til SKAT. Salgs- og købsmomsen finder du i dit regnskab, hvis regnskabet er
opdateret. Hvis ikke du har bogført alle dine bilag for momsperioden, skal du gøre
dette, før du indberetter momsen.


Salgsmomsen beregnes af din virksomheds salgsindtægter og betales til SKAT. Når
bageren sætter prisen på sin lagkage til 200 kr., skal han altså lægge 25% moms til
beløbet – i dette tilfælde 50 kr. Det betyder, at bagerens kunde skal betale 250 kr. for
lagkagen. De 50 kr. skal bageren indberette til SKAT.


Købsmoms er den moms, du betaler til dine leverandører. Når bageren køber en
røremaskine til 1250 kr. og vil regne ud, hvor meget moms han kan trække fra, skal han
tage 20% af røremaskinens pris (1250 * 20 / 100 = 250 kr.). Dette er beløbet, han kan
indberette i sin momsopgørelse og få tilbage i SKAT.

I de fleste regnskabsprogrammer bliver momsen beregnet automatisk, når du bogfører. I e-conomics momsopgørelse kan du se præcis, hvad du skal indberette til SKAT fordelt på de kategorier, som SKAT også benytter.

Du skal altså bare taste tallene ind i SKAT, når momsfristen nærmer sig. Du kan lære meget mere om moms i e-conomic på vores gratis, online momskursus.

Lær din kontoplan at kende

Din kontoplan er en liste over de konti, som du anvender til bogføring. Kontoplanen
består af driftskonti og balancekonti, som giver dig og din revisor et overblik over
virksomhedens aktiviteter.


Dine driftskonti (omkostninger og indtægter) udgør din resultatopgørelse, som viser
dig, om du har underskud eller overskud i indeværende regnskabsår, mens balancen
giver dig et overblik over virksomhedens samlede værdi gennem alle årene.


De fleste regnskabsprogrammer har en standardopsætning, som du kan bruge, som
den er, eller tilpasse efter dine ønsker og behov. Fx kan du starte med at redigere de
konti, som er i standardopsætningen, så de passer til dine ønsker.


For at der ikke kommer rod i regnskabet, er det vigtigt, at du lærer din kontoplan at
kende og ved, hvilke konti du skal bogføre dine bilag på. Hvis du ønsker at tilføje nye
konti, skal du være opmærksom på, at du vælger den rigtige type.


Resultatopgørelse

Resultatopgørelsen viser den økonomiske udvikling i din virksomhed over en given periode.
Når du laver årsafslutning (som regel ved årsskiftet), bliver årsresultatet overført til balancen.

Hvis du har overskud på resultatopgørelsen, betyder det, at din egenkapital vokser
– hvis du i stedet har underskud, vil din egenkapital falde.

Tallene, der står i resultatopgørelsen, er altid eksklusiv moms. Momsen bliver ført
i balancen.

Balance

Formålet med balancen i dit regnskab er at give dig og din revisor et overblik over værdien
af aktiver og passiver, når du laver årsafslutning. Aktiver og passiver bliver vist på hver sin side
i årsregnskabet.


Aktiverne indeholder poster som fx penge, dine kunder skylder dig, inventar og kassebeholdning.


Passiverne indeholder poster som egenkapital (penge, som du eller andre ejere har skudt ind i virksomheden), forrige års overskud/underskud og gæld. Aktiver og passiver skal altid stemme
overens.

Du har nu været igennem de 5 vigtigste ting, du skal vide, hvis du vil stå for
regnskabet selv. Du har lært at:

  1. Debet (plus) og kredit (minus) skal altid være lige store, når du bogfører
  2. Et bilag skal gå i nul
  3. En postering er en bevægelse i dit regnskab
  4. Moms er et skattepligtigt beløb, som svarer til 25% af en vares pris
  5. En kontoplan består af driftskonti og balancekonti

Selvom vi ikke er regnskabsrådgivere, håber vi, at denne guide har givet dig et bedre
indblik i, hvad det kræver at føre regnskab. Og vi håber, at du føler dig
bedre klædt på til at føre regnskabet selv.


Hvis du vil lære mere om at holde regnskab i e-conomic, anbefaler vi, at du deltager i
vores gratis, online kursus “Kom godt i gang med e-conomic”, som afholdes flere gange
om ugen.

I linket her kan læse mere om hvordan du får styr på dine bilag og hvad du får ud af tage et bogføringskursus.


Hvis du gerne vil tage et økonomi kursus for begyndere, så kan finde alle vores gratis, online kurser på e-conomics kursusside.


Du ønskes rigtig meget held og lykke med dit regnskab.