Vi ved, hvor vigtigt det er at kunne få svar på sit spørgsmål så nemt og hurtigt som muligt.

Så derfor – når du har brug for hjælp til at lave en kreditnota, når du ikke lige kan få fakturalayoutet til at se helt rigtig ud, når du er usikker på, om du kan bruge projektstyringsmodulet, så kan du komme i kontakt med vores service og support-afdeling på mange forskellige måder; telefon, YouTube-hjælpevideoer, e-copedia hjælpeartikler, online kurser, chat og/eller mail.

Online support døgnet rundt

De af supportkanalerne, der har levende mennesker siddende bagved, har ikke åbent 24/7 i modsætning til vores YouTube-kanal eller vores online hjælpeleksikon, e-copedia, som du kan tilgå døgnet rundt. Der søger du bare løs, ligesom du kender det fra Google og YouTube.

Udvidede åbningstider på chat, online kurser og mail

Vi har henover de sidste 2-3 måneder udvidet vores åbningstider på tre meget populære support og service-kanaler, nemlig chat, online kurser og mail.

 

Online kurser – nu også om søndagen

Vi gennemfører nu vores mest populære online kursus ”Kom godt i gang” alle søndage fra 13:00 til 14:00. Flere end 500 kunder, administratorer og potentielle kunder deltager hver måned på de mange forskellige kurser, vi tilbyder. Det er fedt.

Her er hvad nogle glade kunder siger om online kurserne:

  • God gennemgang af de mest nødvendige emner for at komme hurtigt i gang. Sprog, som også kan forstås af en, som normalt ikke beskæftiger sig med bogholderi.
  • Som nybegynder et rigtigt godt værktøj, hvor vi kommer langt omkring og får oplyst hvor vi kan søge hjælp.
  • Dette kursus gav et rigtig godt indblik i e-conomic, og Mathias var super god til at forklare ting, og velformuleret også. Kan varmt anbefales hvis du er ny til e-conomic.

 

Chat – udvidet åbningstid til kl. 16:00 18.00 – nyt!

Chattens åbningstid er nu udvidet med en time og lukker først kl. 16:00 18:00. Åbningstiden er stadig kl. 09:00.

Du kan tilgå chatten fra alle vores medier: website, blog og forum. Hvis du trykker på fanebladet Hjælp/Chat inde i e-conomic, lander du på e-copedia, og derfra kan du også chatte med os.

Vores chat er gået fra at være populær til at være virkelig populær. Den har konstant en Net Promoter Score på over 60, hvilket er ret flot. Så tak for dine pæne karakterer og kommentarer.

Chatten er faktisk også genstand for intern rivalisering blandt medarbejderne.

e-conomic chatsupport
Her er et par citater fra nogle glade chattere:

  • Det er hurtigt og nemt at stille spørgsmål, og man behøver ikke at sidde og vente på at ens mail bliver besvaret eller side i kø på tlf. Og så er det gratis.
  • Super hurtig hjælp og meget præcise svar. Kan ikke gøres mere professionelt 🙂
  • Det var nemt, enkelt og forståeligt svar og positiv stemning. Hurtigt service der sikrer svar med det samme, super fedt.

 

Mailsupport – få svar frem til kl. 20:00

At sende sit spørgsmål på mail til info@e-conomic.dk har alle dage været vældigt populært.

Indtil for 2 måneder siden lukkede vi betjeningen af mailen kl. 16:00 (kl. 15:00 om fredagen). Det vil sige, at alle, der havde skrevet til os inden da, fik et svar samme dag. Det har vi ændret således, at alle, der skriver til os inden kl. 20:00 (mandag til torsdag), får svar samme dag.

Ligeledes svarer vi nu også mail om søndagen frem til kl. 13:00. Det betyder, at alle, der har skrevet i tidsrummet fredag kl. 15:00 til søndag kl. 13:00, modtager et svar om søndagen.

Se, hvad nogle tilfredse kunder siger om mail-supporten:

  • Jeg bukker og skraber 🙂 Mange tak for hjælpen, I skuffer seriøst aldrig!!
  • Endnu tak for den flotte service, det var der mange andre virksomheder, der kunne lære af.
  • Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at rose jeres produkt og ikke mindst jeres fremragende support, den er ikke mindre til et 12-tal.

 

Særlig udvidelse af åbningstiderne

Fremover vil vi udvide åbningstiderne yderligere på mail og chat, når det er tid til at indberette moms. Det gør vi, da erfaringen viser, at der i denne periode er ekstra behov for support. Og vi er klar til at hjælpe, når du har brug for os.

e-conomic chatikonVi sørger for at annoncere på blog og loginside, når vi har særlige udvidede åbningstider. Men ser du det blå chatikon på vores medier, så sidder vi klar på pinden til at svare på dine spørgsmål.

 

Vi har holdt lidt lav profil med udvidelsen. Mest af alt for at se din reaktion på vores øgede tilstedeværelse. Og ind til videre har reaktionen været meget positiv. Tak! De tre ovennævnte supportkanaler er mere populære end nogensinde før.