Funktionen Bank Workflows, som er inkluderet i Smart- og Avanceret-pakken i e-conomic, er netop blevet endnu smartere. 

For udover at kunne oprette kladdeposteringer for dig på baggrund af dine banktransaktioner, kan den nu også bogføre dem – helt automatisk.

Du skal bare tilføje handlingen som det sidste trin i nye eller eksisterende Bank Workflows inde i selve opsætningen af Workflowet.


Slip tastaturet, uden at miste overblikket

At lade Bank Workflows klare bogføringen af kladdeposteringerne minimerer mængden af manuelle opgaver, som du og/eller din bogholder har i e-conomic.

Og bare rolig: Du bevarer selvfølgelig den fulde kontrol og kan til enhver tid finde alle de posteringer, som Bank Workflows har bogført for dig, ved at sætte flueben ud for “Vis bogført automatisk” i menupunktet “Postering (find bilag)” i Regnskabsfanen og derefter klikke “Ok”.

Automatisering af regnskabet betyder ikke, at du mister overblikket – tværtimod giver det dig mere tid til andre vigtige opgaver i din virksomhed.


Læs mere om Bank Workflows

Læs mere om automatiseringsværktøjerne i Smart-pakken

Læs blogindlægget: 5 Bank Workflows, du SKAL kende – ifølge bogholderen