Når du har startet – eller skal til at starte – en virksomhed, er en af dine vigtigste opgaver at lave et budget.
Men hvad er et budget egentlig?
Et budget er et kvalificeret bud på, hvordan fremtiden for din virksomheds økonomi ser ud. Eller med andre ord: et overblik over dine forventede indtægter og udgifter for en fremtidig periode – oftest et år.
Og hvorfor er det vigtigt?
Det er vigtigt at lave et budget, fordi det kan være med til at sikre en kontinuerlig og stabil succes for din virksomhed. Med et budget hjælpes du nemlig til at træffe de bedste økonomiske beslutninger og holde fokus på dine langsigtede økonomiske mål.
Fra et virksomhedsperspektiv bliver der oftest talt om tre forskellige former for budgetter – etableringsbudgettet, driftsbudgettet og likviditetsbudgettet. Formålet med hvert enkelt budget er at komme med svaret på følgende spørgsmål:
- Hvad koster det at starte en virksomhed? (etableringsbudgettet)
- Tjener virksomheden penge, og tjener virksomheden flere penge næste år? (driftsbudgettet)
- Har virksomheden nok penge til at betale regninger til tiden? (likviditetsbudgettet).
Hvad er et etableringsbudget?
Lad os begynde med at afklare, hvad førstnævnte form for budget – etableringsbudgettet – indebærer.
Et etableringsbudget er relevant for dig, der skal starte en virksomhed. Med etableringsbudgettet får du nemlig overblik over, hvor mange penge, der skal til for, at iværksætterdrømmen kan blive til virkelighed.
Hvilke poster etableringsbudgettet bør indeholde, og hvor stor en startkapital, der er behov for afhænger af, hvilken type virksomhed, du ønsker at stifte. Vi har dog listet nogle overordnede poster, der ofte vil være relevante at inddrage i et etableringsbudget:
- Stiftelse
Afhængigt af, hvilken virksomhedsform du stifter, så kan der være nogle udgifter til registrering, osv. Du kan læse mere om de forskellige virksomhedsformer her.
- Lokaler
Skal du fx starte en fysisk butik, så vil du have brug for at et butikslokale, og her skal du tænke husleje og renovering ind. Ønsker du at være webshop-ejer, så behøver du ikke et butikslokale, men måske skal du leje et lagerrum til dine varer. Har du planer om at starte din egen konsulentvirksomhed, så virker hjemmekontorer måske helt fint, og så vil lokale-posten være unødvendig i dit etableringsbudget.
- Inventar
Her kan der både være tale om butiksinventar, hvis du skal åbne en butik eller kontorinventar, hvis du har et kontor til din nye virksomhed. Til butikken kan det fx være et kassesystem og møbler til at udstille dine varer på. Til kontoret kan det være skriveborde, stole, computere, software, osv.
- Produktion
Skal du have produceret varer eller selv producere varer? Så er det vigtigt, at du har styr på omkostninger til produktion – fx maskiner, værktøj, osv.
- Indkøb af varer
Det kan også være, at du videresælger varer, hvilket ofte er tilfældet, hvis vil starte en webshop eller en fysisk butik. Her skal du vurdere, hvor mange forskellige varer du skal have ved opstart og hvor mange enheder du skal købe af hver vare. Når du har lavet denne vurdering kan du ud fra priser – i eksempelvis kataloger eller hos leverandører – beregne hvor mange penge, der skal bruges til indkøb af varer.
- Markedsføring
Kunder er afgørende for, at din virksomhed kan overleve. Derfor er det vigtigt, at du sørger for, at de ved du eksisterer. I forbindelse med markedsføringen af din virksomhed bør du overveje, hvad det vil koste dig at udvikle og designe en hjemmeside, lave online kampagner, og producere fysiske produkter som fx flyers.
- Øvrige poster
Der kan sagtens være flere poster, der er relevante at inddrage i dit etableringsbudget, og derfor er det vigtigt, at du sætter dig ned og overvejer præcis hvilke udgifter, der er forbundet med at starte din virksomhed.
Du kan hente en skabelon til et etableringsbudget fra virksomhedsguiden her.
Hvad er et driftsbudget?
Et driftsbudget er et overblik over, hvilke indtægter og udgifter, du forventer, der kommer i din virksomhed i en bestemt regnskabsperiode. Oftest laver virksomheder et driftsbudget for et regnskabsår ad gangen, men det er muligt at lave for en kortere periode, hvis du ønsker det. Vælger du at lave budgettet for en kortere periode bør du dog være opmærksom på, at det er sværere for dig at sikre, at din virksomhed også er sund længere ude i fremtiden. Vi anbefaler derfor, at du laver et langsigtet budget på et regnskabsår, som du kan supplere med et budget for en kortere periode – fx et måneds eller kvartalsbudget. På den måde sikrer du, at du har det langsigtede billede af din virksomheds økonomi samtidig med, at du bevarer overblikket på den korte bane.
Driftsbudgettet er et værdifuldt værktøj, fordi det giver dig et overblik over din økonomi i en bestemt periode. Du kan bruge driftsbudgettet til at sammenligne din estimerede vækst og den reelle vækst i din virksomhed. Det betyder, at du kan holde øje med om nogle udgifter løber løbsk, og i det hele taget træffe kloge økonomiske beslutninger, der vil sikre en sund økonomi på længere sigt.
For at få et retvisende billede af din økonomi, er det vigtigt, at dit driftsbudget indeholder hele resultatopgørelsen; altså alle dine indtægter og udgifter. Har du drevet virksomhed i længere tid, så kan en tidligere resultatopgørelse eller en kontoplan være et godt udgangspunkt. Vi har samlet en række overordnede poster, som du skal have med i dit driftsbudget:
- Omsætning
Din omsætning er din virksomheds samlede salg af varer og/eller ydelser – eksklusiv moms – i en den valgte periode.
- Variable omkostninger
De variable omkostninger omhandler alle omkostninger, der er afhængigt af salget – fx til råvarer, lønninger, osv. I takt med, at salget stiger eller falder vil de variable omkostninger gøre det samme.
- Faste omkostninger
De faste omkostninger er – som navnet antyder – de faste omkostninger du løbende betaler – det kan fx være husleje, internet, software, forsikringer, revisor, osv. Modsat de variable omkostninger, påvirkes de faste omkostninger ikke af omsætningen, og de vil stadig være der selvom din virksomhed holder lukket.
- Renter
Har du et banklån, en kassekredit eller en tredje finansieringsløsning, hvor der skal betales renter, så er det vigtigt at inklududere i dit driftsbudget.
- Afskrivninger
Ejer du maskiner eller andet udstyr, så vil der løbende ske værdiforringelser, og det kaldes for afskrivninger. Hvis du fx forventer, at et aktiv holder i 10 år, så kan værdien deles op i 10 dele, og du afskriver 10. del af beløbet hvert år. Hvis du er i tvivl om du kan afskrive kan du spørge en revisor eller økonomisk rådgiver.
I dit driftsbudget vil du kunne udregne din bruttofortjeneste (også kaldet dækningsbidrag). Bruttofortjenesten er det beløb, din virksomhed har tilbage til at betale faste omkostninger i virksomheden. Du udregner bruttofortjenesten ved at trække de variable omkostninger fra omsætningen. Det er altså ikke et udtryk for dit overskud, men en mellemregning i dit regnskab, der viser, hvorvidt du tjener penge på dit salg.
Når du har din bruttofortjeneste kan du trække dine faste omkostninger, renter, skatter og afskrivninger fra og sådan får du årets resultat. Årets resultat giver dig et tydeligt billede på, hvorvidt du lykkes med din virksomhed eller om du er nødt til at foretage nogle ændringer.
Du kan hente en skabelon til et driftsbudget fra virksomhedsguiden her.
Hvad er et likviditetsbudget?
Med et likviditetsbudget kan du sikre, at din virksomhed har penge til at betale regninger i tide. Likviditetsbudgettet har til hensigt at illustrere, hvornår indbetalinger og udbetalinger skal ske. Således får du et overblik over, i hvilke perioder, der er behov for likviditet og i hvilke perioder, hvor er der overskydende likviditet. Et likviditetsbudget laves oftest over en periode på et år fordelt i månedsintervaller.
Det er vigtigt at have et likviditetsbudget, fordi det kan hjælpe dig til at undgå, at du mangler penge i perioder, hvor der er mange udgifter.
Et likviditetsbudget giver dig et bedre overblik over, hvornår du forventer at få penge på kontoen, og hvornår dine regninger skal betales. På den måde kan du skabe et overblik over om, der er perioder i løbet af året med ekstra mange udgifter eller lavere indtjening. Du får altså et værktøj til at vurdere, hvor mange penge du skal gemme til regninger i løbet af året, så du kan sikre dig mod overraskende regninger.
Mange virksomheder kan fx komme til at glemme momsafregning eller perioder med lavere indtjening, hvilket resulterer i, at de i perioder kan have svært ved at betale udgifter til tiden. Med et likviditetsbudget får du ro i maven omkring regnskabet.
Likviditetsbudgettet er ofte det sværeste at lave, og derfor kan det kræve, at du allierer dig med en regnskabskyndig person, der har erfaring med at holde styr på mange beløb – fx en revisor eller en finansiel rådgiver.
Du kan hente en skabelon til et likviditetsbudget fra virksomhedsguiden her.
Ordbog
Vi har lavet en ordbog, hvor der er en definition over forskellige begreber, der introduceres i indlægget.
Startkapital
Den sum penge – eller andre økonomiske midler, du har til rådighed, når du stifter en virksomhed. Der findes forskellige krav til hvad din startkapital skal lyde på afhængigt af, hvilken virksomhedsform du vælger.
Resultatopgørelse
En opgørelse over din virksomheds omsætning og omkostninger i en given periode. Resultatet af resultatopgørelsen er årets resultat.
Årets resultat
Det endelige tal på, hvordan regnskabsåret i din virksomhed ender. Årets resultat er summen af din resultatopgørelse fratrukket skat.
Kontoplan
En oversigt over alle de konti, din virksomhed anvender til bogføring. Kontoplanen består af en resultatopgørelse og en balance, så du får et bedre overblik over dine økonomiske aktiviteter.
Likviditet
Et udtryk for din virksomheds økonomiske tilstand. Med andre ord: om der er en tilstrækkelig mængde kapital.
Rentabilitet
Et billede på din virksomheds evne til at forrente den investerede kapital. Rentabilitet fortæller noget om hvor effektiv din virksomhed er, når det kommer til økonomi.
Bruttofortjeneste
Det beløb du omsætter for, når du har trukket de variable omkostninger fra.
