Kunne du godt tænke dig at bruge mindre tid på regnskabet og mere tid på at skabe mindeværdige oplevelser for dine gæster? Samtidig med, at du minimerer risikoen for at lave fejl, når du fører regnskab og får et bedre økonomisk overblik over din restaurant eller café? Så læs med her, hvor du kan blive klogere på, hvordan du kan høste ovenstående fordele ved at integrere dit kassesystem med dit regnskabsprogram. 



Hvad betyder det at integrere dit kassesystem og regnskabsprogram


Lad os begynde med at afklare, hvad det egentlig vil sige at integrere dit kassesystem med dit regnskabsprogram. 

Når du integrerer dit kassesystem med dit regnskabsprogram, etablerer du en direkte kommunikationslinje mellem systemerne, hvor al data synkroniseres i real-tid. Med andre ord: al det salg, der indtastes i dit kassesystem overføres direkte til dit regnskabsprogram uden du behøver at foretage dig noget. 

Og det er der nogle vigtige fordele forbundet med. 



Hvilke fordele er der ved at integrere dit kassesystem med dit regnskabsprogram?


Vi har samlet 3 fordele, vi mener er særligt værdifulde, ved at integrere dit kassesystem med dit regnskabsprogram. 

  1. Mere tid og flere ressourcer til dét du brænder for 
  2. Minimering af fejl 
  3. Bedre økonomisk overblik

  1. Mere tid og flere ressourcer til dét du brænder for 

Mange forbinder en succesfuld restauratør med en, der er serverer god mad og drikke, er opmærksom på sine gæsters ønsker og behov og yder en ekstraordinær service. Og det er også ofte lysten til at skabe den slags gode oplevelser, der driver engagementet for at arbejde i branchen. 

Omvendt er det sjældent et ønske om at varetage tunge, manuelle regnskabsopgaver, der trækker. Det betyder dog ikke, at netop dét ikke også er en vigtig del af at drive en succesfuld restaurant eller café.

Når du integrerer dit kassesystem med dit regnskabsprogram, sker bogføringen på alle dine daglige kasserapporter og forskellige konti helt automatisk. Det betyder, at hverken du, dine medarbejdere eller din revisor/bogholder manuelt skal indtaste posteringer i dit regnskab. På den måde sparer du timevis af arbejde, styrker samarbejdet med din revisor eller bogholder, og kan fokusere din tid og ressourcer på at skabe endnu bedre oplevelser for dine gæster.    




  1. Minimering af fejl

Der kan nemt opstå simple tastefejl i forbindelse med, at salgsdata fra dit kassesystem skal indtastes manuelt i dit regnskab. Det er menneskelige fejl, men de kan have økonomiske konsekvenser for din restaurant eller café, da de fx kan betyde, at du ikke opdager, at der mangler penge i kassen eller, at et selskab ikke har betalt deres faktura. 

Med et kassesystem, der er integreret til dit regnskabsprogram undgår du den slags fejl, fordi din salgsdata automatisk overføres til dit regnskab – uden manuel indblanding. 

  1. Bedre økonomisk overblik 

Kunne du tænke dig altid at have adgang til et overblik over den økonomiske situation og performance i din restaurant eller café? 

Når data fra dit kassesystem synkroniseres med dit regnskabsprogram i real-tid, sikrer du, at du altid har adgang til 100 procent opdaterede tal. Herudover kan du i de fleste regnskabsprogrammer trække rapporter med udgangspunkt i dine data, så du får et overskueligt overblik over alt fra salg, indkøb, husleje, lønninger, osv. 




Kom i gang!


For at koble dit kassesystem sammen med dit regnskabsprogram kræver det, at du har et digitalt kassesystem. Det anbefaler vi, at du har uanset hvad, da det, for størstedelen af caféer, restauranter og virksomheder i andre brancher, fra 2024 bliver et krav skat at anvende et digitalt salgsregistreringsværktøj. Herudover skal du selvfølgelig have et regnskabsprogram, der kan integrere til dit kassesystem. 


e-conomic integrerer til de bedste kassesystemer i Danmark. Og vi hjælper allerede 40% af alle danske restauranter og caféer med at skabe nemmere arbejdsgange og mere tid til gæsterne. En af dem er restaurant SyvNi13, som har integreret deres kassesystem OnlinePOS med e-conomic. 

Klik her og hør om restaurant SyvNi13’s oplevelser

Vil du læse mere om vores brancheløsning til restauranter og caféer? Læs med her om vores brancheløsning til restauranter og caféer