Har du længe undret dig over, hvordan Lasse, Lennart, Dorthe, Anne, Morten, Steffen og alle os andre e-conomic’ere ser ud? Går du og drømmer om at få lov at møde os i levende live? Så har du nu chancen!

Mød os og se hvordan vi arbejder
Fredag d. 9. og lørdag d. 10. september pakker vi nemlig rygsækken, rykker teltpælene op og drager den lange vej fra Christianshavn til Forum på Frederiksberg, hvor der afholdes Iværk&Vækst messe. e-conomic holdet vil være der begge dage, så har du lyst til at hilse på os, så står vi klar. Bare gå efter den orange farve 😉

e-conomic manden

Du kan finde e-conomic ved at kigge efter den orange farve.

I løbet af begge dage står vi klar til at svare på alle de spørgsmål du måtte have – eller vi kan også bare få os en lille hyggesnak over en kop kaffe. Fra standen besvarer vi vores info-mail, så du kan se hvordan vi arbejder live in action. Vi opdaterer også vores blog og Facebook-side med sjove billeder, historier og nyt fra messen.

Vi svarer på mails, men ikke telefon
Da vores telefonsupportere vil være til stede på messen, kan vi desværre ikke tage telefonene om fredagen. Så hvis du skal have hjælp fra os, må du svinge forbi Forum eller sende os en mail.

Sig din mening om e-conomic og vind et kroophold
Vi har ændret reglerne for denne konkurrence, så nu kan du vinde et kroophold uanset om du har skidt, kanel, ris eller ros til e-conomic.

Din mening er vigtig for os, så kom endelig forbi vores stand og fortæl os og kameraet, hvad du synes om e-conomic. Vi vil altid gerne forbedre os, og det kan vi kun med jeres input.

Hvis du har lyst til at brede det glade budskab om e-conomic, så kom forbi vores stand, og lad os optage en video med dig, hvor du fortæller hvorfor du bruger e-conomic. (Slettet d. 23/8 2011, kl. 9.50).

Hvis du har lyst, kan vi sørge for, at du bliver foreviget på vores referenceside – det kan jo være, at du bliver filmstjerne bagefter 😉

kvindelig reporter

Du kan blive e-conomics nye filmstjerne

Psst… vi kan få dig ind på messen gratis
Vi har stadig en lille stak fribilletter til overs, så vil du spare 100 kroner og samtidig få en oplevelse for livet, så send en mail med din adresse til vores infomail, skriv “Att.: Sisse” i emnefeltet og så sørger vi for resten.

Vel mødt, vi glæder os til at se dig! 🙂