Når en faktura bliver betalt sent, påvirker det mere end bare din likviditet. Det skaber ekstra administration, usikkerhed og risiko for, at værdifuld tid går med opfølgning frem for forretning.

Men det behøver ikke være en opslidende opgave at få pengene ind. Hurtigere betalinger handler sjældent om at være mere insisterende. Ofte handler det om at gøre det nemt at betale og have en klar plan for de fakturaer, der alligevel falder mellem stolene.

Gør det nemt at betale

Kunderne forventer i dag den samme enkle betalingsoplevelse, uanset om de handler online eller betaler en faktura. Hvis betalingen kræver, at de finder kontonummer, indtaster oplysninger manuelt og gennemfører en bankoverførsel, er der større risiko for, at den bliver udskudt.

Med Betalingslink i e-conomic giver du dine kunder muligheden for at betale deres faktura med ganske få klik. De får nemlig et direkte link til at gennemføre transaktionen – via betalingskort eller Mobilepay – på mailen med din faktura.

Det giver en bedre betalingsoplevelse og øger chancen for, at fakturaen bliver betalt med det samme.

Når betalingen alligevel udebliver

Selvom du gør det nemt at betale, kan nogle fakturaer stadig blive betalt for sent. Årsagen kan være alt fra en overset email til en nedprioriteret betaling – men uanset hvad er det vigtigt, at du får det overblik, du skal bruge for at følge op.

I e-conomic kan du få et samlet overblik over dine ubetalte fakturaer. Her kan du blandt andet se forfaldsdato, hvor længe fakturaen har været forfalden, og om der allerede er sendt rykkere.

Når kunder betaler via Betalingslink, bliver kundeindbetalingen automatisk oprettet i e-conomic. Det hjælper med at holde overblikket opdateret, så du kan se, hvilke fakturaer der stadig mangler betaling.

På den måde kan du følge op hurtigt og professionelt – uden at bruge tid på manuel indtastning eller risikere at rykke kunder, der allerede har betalt.

Følg op på manglende betaling – uden at risikere kundeforholdet

Når du ved, hvilke fakturaer der stadig mangler betaling, bliver næste skridt at følge op på en tydelig og ordentlig måde.

I e-conomic kan du sende rykkere direkte fra programmet og se, hvad der allerede er sendt. Hvis betalingen stadig udebliver, kan du starte et inkassovarsel via Likvido direkte fra e-conomic. Likvido overtager herefter den videre proces, så du ikke selv skal bruge tid på at håndtere sagen.

Det giver dig en mere struktureret opfølgning, hvor kunden får mulighed for at reagere, før sagen går videre – og hvor du kan passe på kunderelationen, samtidig med at du sikrer din betaling.