Har dine kunder store beløb ude at svømme i form af ubetalte fakturaer, eller venter de ofte
længe på betalingen? Begge dele kan være en hindring for at sætte gang i nye projekter eller
investeringer. Med Straksindbetaling i e-conomic kan din kunde få hurtig betaling og flere
handlemuligheder.

Et værktøj til økonomisk kontrol og fleksibilitet

Skal pengene arbejde for din kunde med det samme? Så er Straksindbetaling en oplagt mulighed.
Din kunde sender fakturaen og outsourcer resten af processen til e-conomics samarbejdspartner
Moneyflow. Helt konkret betyder det, at din kunde får betaling for fakturaen med det samme –
typisk inden for få timer. Til gengæld trækker Moneyflow et gebyr fra fakturabeløbet, inden det
udbetales. Moneyflow håndterer også det videre forløb og sørger for at rykke for eventuel
manglende betaling.

Straksindbetaling er indbygget i e-conomic

Straksindbetaling vælges til i faktureringsflowet med et enkelt swipe, og din kunde kan altid se,
hvad både gebyret og beløbet til udbetalting er, før Straksindbetaling bliver aktiveret på fakturaen.
Servicen tilvælges pr. faktura og er det, man også kalder spot factoring eller fakturasalg. Det er
langt mere fleksibelt og uforpligtende end almindelig factoring, som af mange forbindes med lån,
skjulte gebyrer og besværlige kontrakter. Moneyflow, som håndterer fakturaprocessen, er dansk
og godkendt af Finanstilsynet.

Et værktøj med flere fordele for din kunde

Straksindbetaling er udviklet i samarbejde mellem e-conomic og Moneyflow for at gøre det
nemmere at styrke likviditeten efter behov. Med Straksindbetaling kan din kunde …
● … få sine penge til rådighed, når der er behov for det
● … styrke mulighederne for vækst og udvikling
● … nemt godkende og bogføre e-conomics forslag til postering
● … spare tid i hverdagen på at følge op og rykke for betaling
● … give sine kunder god service i form af lang betalingsfrist

Har du kunder, der kan have gavn af Straksindbetaling?

Din kunde skal opfylde en række kriterier for at kunne bruge Straksindbetaling på sine fakturaer:
● Der skal være tale om B2B-handel
● Fakturaen skal være i danske kroner og mellem 100 kr. og 250.000 kr.
● Betalingsfristen skal være på mindst 8 dage
● Fakturaen må ikke være mellem IVS-selskaber

Sådan hjælper du din kunde i gang med Straksindbetaling

Straksindbetaling skal tilføjes til din kundes aftale i e-conomic. Det koster ikke noget, men selve
opsætningen kræver log-ind med NemID. Du kan som revisor eller bogholder anmode din kunde
om tilføje Straksindbetaling og hjælpe med opsætningen. Se en guide eller læs
mere.