Efter en længere periode med opkøb og rekonstruktion, er Maximillian Frimmer tilbage som direktør i Likvido, der i november 2022 blev en del af Visma-koncernen. Maximillian Frimmer ser frem til at komme tilbage i arbejdstøjet, hvor han nu skal fokusere på at udvikle software relateret til debitorstyring og inkassovirksomhed til glæde for Visma e-conomics over 175.000 nordiske kunder.
I november kom det frem, at Visma havde indgået en aftale med Likvido om køb af deres softwareforretning, efter måneders usikkerhed. Nu er Maximillian Frimmer igen tiltrådt som direktør i softwarevirksomheden, der holder til i Visma Huset i Carlsbergbyen i København.
Maximillian får med opkøbet mulighed for at fokusere udelukkende på software, og det glæder ham at kunne få ro og tid til at fokusere på det, som virksomheden gør allerbedst:
“Vi er ude af venture capital og skal ikke tænke på at skaffe penge længere. Nu kan vi fokusere på vores kerneforretning, som fremover bliver at udvikle innovative software inkasso- og debitorløsninger til glæde for det SMV-segment, som Visma e-conomic gør sig indenfor. Inden opkøbet havde vi et bredt fokus, hvor vi også tilbød vores kunder bogføringsydelser, men nu fokuserer vi altså udelukkende på vores software inkasso- og debitorløsninger,” fortæller direktør i Likvido, Maximillian Frimmer.
Til glæde for de danske SMV’er
Netop Likvidos fokus på innovative debitor- og inkassoløsninger var udslagsgivende, da administrerende direktør for Visma e-conomic skrev under på købsaftalen i november 2022. Det glæder ham derfor at Likvido nu er på plads i lokalerne på Gærtorvet i Carlsbergbyen, og de i fællesskab kan trække i arbejdstøjet:
“Jeg ser frem til at trække i arbejdstøjet og skabe innovative software løsninger til glæde for SMV-segmentet sammen med Maximillian Frimmer og resten af Likvido-teamet. Maximillian har skabt en spændende forretning med fokus på innovative debitor- og inkassoløsninger, der kun er blevet mere relevante for vores mange kunder i SMV-segmentet, der i denne tid er udfordret af inflation og en generel opbremsning i økonomien,” fortæller administrerende direktør Lars Engbork omkring opkøbet.
Maximillian Frimmer tiltrådte som direktør for det nystiftede Likvido Drift ApS den 19/1/23. Selskabet er ejet af Visma Danmark Holding A/S.