Lige nu oplever vi, at nogle kunder bliver ringet op af en person, der udgiver sig for at være fra e-conomic, og som tilbyder rabat i vores regnskabsprogram. For at tage imod tilbuddet får kunderne tilsendt en falsk faktura, som de skal betale.
Der er desværre tale om svindel. Hos e-conomic vil vi aldrig sende dig en ekstra faktura, som du skal betale for at tage imod en rabat. Vi fakturerer kun én gang i kvartalet, med mindre du er helt ny kunde. Her vil du modtage en faktura for resten af det indeværende kvartal med det samme. Efterfølgende vil du kun modtage fakturaer fra os én gang i kvartalet.
Vi vil desuden aldrig bede dig udlevere fortrolige oplysninger, såsom adgangskoder, kontooplysninger og MitID via telefon eller e-mail.
Modtager du et opkald, som tilsyneladende er fra e-conomic, og som beder dig betale en særlig faktura eller godkende en transaktion via MitID, er det altså ikke os.
Husk derfor:
· at være kritisk over for uopfordrede opkald
· aldrig at betale ekstra fakturaer, som tilsyneladende er fra e-conomic
· aldrig at udlevere adgangskoder, MitID eller andre fortrolige oplysninger
· kontakte vores kundesupport direkte, hvis du bliver mistænksom eller i tvivl.
Vi undersøger sagen og er meget opmærksomme på svindel i e-conomics navn. Får du et mistænkeligt opkald, så giv os gerne besked på 88 20 48 40 eller info@e-conomic.dk.