I takt med at ESG bliver en faktor for konkurrenceevnen, er bæredygtighedsrapportering ikke længere til at ignorere. Uanset om det handler om at tiltrække kunder, reducere risici eller sikre bedre finansieringsmuligheder, spiller ESG en central rolle. 

Dyk ned i, hvad din virksomhed bør have fokus på, sammen med e-conomics Sustainability Manager Lars Holm.

Hvad er en ESG-rapport?

En ESG-rapport – eller bæredygtighedsrapport – er en årlig afrapportering af virksomhedens påvirkning inden for de tre centrale områder, som bogstaverne ESG står for:

  • Miljø (Environment): Håndtering af miljø- og klimamæssige forhold, herunder CO2-udledning, forurening og andre klimarelaterede faktorer.
  • Sociale forhold (Social): Hensyn til medarbejdere, kunder og lokalsamfund med fokus på trivsel, inklusion og ansvarlig forretningspraksis.
  • Virksomhedsdrift (Governance): Sikring af etisk ledelse, sund virksomhedskultur og ansvarlig virksomhedsadfærd – både i selve virksomheden samt hos samarbejdspartnere og leverandører. 

En ESG-rapport skaber ikke kun transparens, men fungerer også som et vigtigt redskab til at drive forandring og ansvarlig vækst. “Virksomheder bruger rapporten til at fastsætte mål og vise deres fremskridt – ikke kun for at styrke deres brand, men også for at sikre deres grundlag til at drive forretning”, fortæller Lars Holm.

Læs mere om ESG her 

Hvorfor er ESG-rapportering vigtig?

ESG-rapporten er ikke et nyt fænomen. Store virksomheder har rapporteret om deres ambitioner og mål inden for bæredygtighed og social ansvarlighed i årtier. Men i de seneste fem år er ESG rykket fra at kunne opleves som en branding-øvelse, til at være en forretningskritisk faktor. 

 Her er de 3 vigtigste grunde: 

  • Kunder og partnere: Mange virksomheder prioriterer at arbejde med partnere, der kan dokumentere en ansvarlig ESG-profil.
  • Banker: Banker vurderer i stigende grad ESG-risici, når de giver lån. En god ESG-rapport kan sikre bedre finansieringsmuligheder.
  • Lovgivning: CSRD-direktivet (Corporate Sustainability Reporting Directive) fra EU vil på sigt gøre ESG-rapportering obligatorisk for mange virksomheder.

Hvad skal din virksomhed fokusere på?

For virksomheder, der vil sikre deres konkurrenceevne i fremtiden, er ESG ikke til at komme udenom. Uanset om det handler om at tiltrække kunder, reducere risici eller få bedre finansieringsmuligheder, er ESG en afgørende faktor. Spørgsmålet er ikke, om din virksomhed skal rapportere på ESG, men hvornår og hvordan du bedst kommer i gang” – fortæller Lars Holm.

For at sikre, at ESG-rapporten er værdifuld, skal den være både gennemsigtig og konkret.
Her er Lars Holm’s bedste råd til at lave en værdifuld ESG-rapport: 

  • Målsætninger og KPI’er: Definér realistiske mål og vær ærlig om fremskridt – også når det går mindre godt – for at skabe gennemsigtighed.
  • Klimapåvirkning: Forstå og rapportér om virksomhedens CO2-aftryk. Det er helt centralt at have styr på dette.
  • Social ansvarlighed: Identificér områder, hvor virksomheden kan gøre eller måske allerede gør en reel forskel.
  • Governance og risikostyring: Analysér leverandørkæden for eventuelle eksisterende, eller fremtidige risici.

Lars Holm fortæller “ESG-rapportering bør ikke være en eftertanke, men en strategisk prioritet: Ledelsen skal være aktivt involveret, og ESG skal være forankret i virksomhedens beslutningsproces. Det handler ikke kun om compliance – det er en vej til bedre forretning, bedre risikostyring, og større tillid fra kunder og investorer”. 

Er du klar til at tage det næste skridt?

Hvis din virksomhed endnu ikke har implementeret en ESG-strategi, er det tid til at komme i gang. Start med at definere jeres målsætninger og tag de første skridt mod en mere bæredygtig og ansvarlig fremtid.

Læs mere om hvordan du kommer i gang her

Husk: En ESG-rapport er en mulighed for at skabe langsigtet værdi ved at styrke virksomhedens omdømme, reducere risici, øge effektiviteten og tiltrække både investorer og kunder, der stiller krav til ansvarlighed.