Vi har her til morgen været ramt af en systemfejl, som har forstyrret arbejdet i e-conomic. Denne fejl blev rettet kl. 10.15.

Fejlen blev registreret ca. kl. 09.00, hvor flere kunder meddelte, at de blev generet af en fejlmeddelelse. Meddelelsen kunne dukke op meget tilfældige steder i programmet; lige ved indlog, ved tryk på bogføring eller ved tryk på en fane. I flere tilfælde kunne man godt arbejde videre, selvom fejlmeddelelsen dukkede op. I andre tilfælde kunne meddelelsen fjernes ved at trykke ctrl + F5.

Fejlen er nu rettet, og vi undskylder ulejligheden mange gange. Vi opdaterer her på bloggen, hvis der sker nyt.