Nutramino, dansk producent af kosttilskud kan nu udveksle EDI-beskeder med deres logistikleverandør SkanLog.

Baggrund:
Nutramino fremstiller og sælger videnskabeligt velfunderede kosttilskud. Med eget laboratorium og egne produktionsfaciliteter i Danmark er Nutramino førende på sit felt. Nutramino sælger primært sine produkter engros til danske fitnesscentre og sportsarrangementer, men der sælges samtidigt til privatpersoner via en webshop.

Udfordring:
For at kunne fokusere på sin kerneforretning har Nutramino outsourcet de logistiske opgaver i forbindelse med ordrebehandlingen til firmaet SkanLog. SkanLog er specialister i logistikløsninger og udgører Nutraminos lager. Dermed skal SkanLog også varetage alle de opgaver der vedrører lageret, herunder afsendelse af varer, opdatering af lageret og lageroptælling. For at SkanLog kan afsende de varer der bestilles hos Nutramino, skal SkanLog modtage Nutraminos ordrer i EDI format. Nutramino benytter økonomisystemet e-conomic og har valgt Copenhagen Software til at levere en EDI-løsning der kan varetage kommunikationen med SkanLog.