Eller faktisk handler det om automatisering. Automatisering og forenkling af dine processer og arbejdsgange. Sådan startede ideen om det, vi med en overskrift har døbt AutoBank. Vi kigger lidt fremad i den her blog, så læs med, hvis du vil blive klogere på hvad de (blandt andet) laver i vores udviklingsafdeling.

Hvad går det så ud på det her med banken?

Jo, vi vil gerne lave en tæt integration til banken, så vi kan automatisere og forenkle dine arbejdsgange. Det vil altså sige en mulighed for udveksling af betalingsoplysninger og kontobevægelser direkte mellem dit økonomisystem og pengeinstitut. I praksis betyder det, at uanset hvilken dansk bank du har (Nordea og Danske Bank har dog deres eget system), så kan den i nær fremtid integreres til dit regnskab i e-conomic.

Det vil altså forenkle dine processer og arbejdsgange, så du sparer tid og slipper for unødig indtastning. Og vi er i fuld sving med at teste og udvikle.

Og hvad så, hvis vi kigger lidt længere frem?

Vi har flere ideer på tegnebrættet:

  1. I første omgang har vi valgt at fokusere på at fuldautomatisere processen omkring import af kontooplysninger fra banken. Det betyder endnu lettere bankafstemning, hvor du blandt andet kan bogføre direkte på baggrund af dine bankinformationer.
  2. Vi arbejder også på at bruge dine data til at generere automatiske, sandsynlige forslag – igen for at spare dig for at indtaste de samme posteringer igen og igen. Denne funktion kalder vi AutoForslag.
  3. Sidst (i hvert fald i denne omgang) ser vi også på muligheden for at springe eksport af betalinger over og sende dem direkte til godkendelse i banken. Desuden kommer du til at kunne indlæse FI-indbetalinger fra banken, så de ikke skal eksporteres og indlæses manuelt.

Lige nu tester vi løsningerne på nogle forsøgskaniner. Vi forventer at kunne åbne op for dig i løbet af de næste måneder. Følg med her på bloggen og i vores nyhedsmails, hvor vi opdaterer med nyt.