Ja i første omgang er jeg, Bo Henriksen, blevet ansat som kundeservicechef og har nu været her i 1 måned – og hvilken måned.

Jeg valgte e-conomic da det er en virksomhed som er i rivende udvikling – tænk at være medarbejder i en af Danmarks hurtigst voksende virksomheder og med den måske mest spændende – og økologiske økonomistyringsløsning 😉

Men hvad har vi så gang i? Ja vi er selvfølgelig i fuld gang med at sikre jer kunder en stadig bedre service også selvom kundeantallet vokser eksplosivt. Jeg vil ikke trætte med ting som kompetenceudvikling, vidensdeling og optimering af procedurer men bare nævne at vi stræber efter at give “kundeservice+1” – altid at give det lille ekstra “….du kunne også…hvis du nu gør sådan så…har du tænkt på ?”.

Vi har reelt kun et mål – at I kunder er tilfredse. Det finder vi så ud af ved, ja…at spørge Jer kunder. Inden længe dukker der en kundetilfredsundersøgelse op på vores hjemmeside – Vi vil gerne blive bedre og det er Jer som fortæller os hvad vi skal blive bedre til – ikke nogle servicemål vi selv har opfundet. Så vi håber meget I vil hjælpe os.

Lige en sidste ting – vi lægger lige nu sidste hånd på en IT-løsning hvor vi kan overtage Jeres skærm mens vi hjælper Jer. Så kan vi direkte vise hvad I skal gøre. Det bliver nemt, hurtigt og helt sikkert. Yderligere information følger snarest.

Glæd Jer til stadig mere “kundeservice+1” fra os i e-conomic support.

Med venlig hilsen

Bo Henriksen
bhe@e-conomic.com