I starten af 2011 skrev jeg om SKATs ændrede regler i forbindelse med hotelovernatninger.

Pr. 1 januar 2014 ændrer SKAT igen reglerne for overnatninger på hotel.

I 2011 steg fradragsretten fra 25% af momsbeløbet til 50% af beløbet. Nu stiger fradragsretten endnu en gang – denne gang fra 50% til 75% af momsbeløbet.

Det er den eneste ændring, der er sket i forbindelse med hotelovernatninger. Det er således stadig kun overnatningen, der har forhøjet fradragsret. Udgifter foruden selve overnatningen er derfor ikke indbefattet af ændringen og bliver stadig behandlet som almindelig repræsentationsmoms med 25% fradragsret.

e-conomic kan sagtens håndtere den nye momssats. Du skal blot tilpasse momssatsen på kontoen. Det gør du under Indstillinger og Momskonti. På vores e-copedia kan du se hvordan. Og her, hvis du er på det nye e-conomic.