wasimHar du et nytårsforsæt? Jeg må indrømme, at det har jeg normalt ikke, men jeg tror alligevel, jeg vil gøre en undtagelse i år. Og nej, jeg tænker ikke på at stoppe med at ryge (jeg ryger nemlig ikke), tabe mig eller spise sundere (selvom jeg har en sød tand). Nu tænker du sikkert: “Hvad kan det så være?”.

Jo, ser du, efter et halvt år som fuldtidsstuderende på cand.merc.aud.-uddannelsen på handelsskolen, glæder jeg mig virkelig til at udfolde mine kundskaber i “den virkelige verden” igen.

Mit navn er Wasim Ramzan. Jeg er 26 år og bor i København. Min teoretiske baggrund er en erhvervsøkonomisk bacheloruddannelse fra RUC og praktisk erfaring med regnskab og pension. Desuden har jeg været en tur forbi det danske forsvar i Beredskabsstyrelsen på Bornholm.

Jeg glæder mig virkelig til at være en del af e-conomic-teamet. Så kære kunde, hvis du fremover har spørgsmål til vores regnskabsprogram, eller bare vil vide mere om programmets mange funktioner, så kan du fange mig på en af vores efterhånden mange supportkanaler.

Og husk: Der findes ingen dumme spørgsmål, kun dårlige svar!