Online kurser og e-conomic dashboard
Som de fleste af jer nok allerede ved, afholder vi en masse online kurser hver måned – faktisk afholdes de flere gange dagligt.
Online kurserne afholdes med det formål, at hjælpe dig til at blive endnu bedre til e-conomic.
Ud over online kurserne vil vi også rigtig gerne hjælpe og informere dig gennem vores e-conomic dashboard, hvorfor der kommer mere fokus på det
Online kurser og nye tiltag
Der skal ske noget mere med vores online kurser – derfor skal de også synliggøres mere!
I et forsøg på at gøre noget ved denne synliggørelse er der bl.a. lavet en ny side på websitet, hvor de enkelte online kurser præsenteres med en kort tekst.
Der er også lavet en popup, som kommer frem i din aftale. Popup’en har et link, som fører dig videre til online kurserne. Vi er godt klar over at nogle finder denne funktion irriterende, men vores statistik fortæller os også, at mange finder funktionen informerende og nyttig

Prøv et online kursus og bliv glad
Derudover er der selvfølgelig også foretaget andre tiltag, men hvis alle skal nævnes, kan vi jo blive ved.
Hvis du ligger inde med nogle gode forslag til hvordan online kurserne kan synliggøres endnu mere, hører vi meget gerne fra dig. Læg evt. en kommentar på dette blogindlæg
e-conomic dashboard
e-conomic dashboard finder du, når du logger ind i din aftale under fanebladet ”Faktura”. Dashboardet giver dig information om genveje, statistik samt support og information.
Netop sektionen ”Support og information” vil fremover blive opdateret mere end tidligere.
Hvad kan du så bruge det til? Du kan bruge det til at holde dig informeret om væsentlige e-conomic områder så som support, online kurser, løsninger, etc.
Nu håber jeg ikke at jeg har kedet dig for meget med ”ligegyldig information” – hvis jeg har, så beklager jeg og synes at du skal se denne video, som jeg er sikker på gør dig glad!
Skrevet af Anne Andersen
