e-conomics integrationspartner Memoa Software Engineering søger e-conomic brugere, der kunne være interesserede i at deltage i beta test af et nyt integrationsløsning til e-mail marketing.
Integrationsløsningen hedder Marketing Tracker og synkroniserer imod e-conomic. På den måde kan der køres salgskampagner og sendes nyhedsmails til de kunder/leads, du har oprettet i e-conomic.
Det er også muligt at segmentere ud fra grupperingen i e-conomics, for at målrette udsendelserne.
Om Marketing Tracker løsningen
Marketing Tracker er et webbaseret værktøj til e-mail marketing, der udbydes af Memoa Software Engineering.
Marketing Tracker – webbaseret værktøj til e-mail markedsføring
Marketing Tracker lader dig oprette og afsende salgskampagner og nyhedsmails. Med detaljerede rapporter, der inkluderer analyser af hvad der læses, klikkes, forwardes, afvises etc., er det enkelt at følge op på målsætninger for det afsendte budskab.
Der afregnes kun for de kampagner der afsendes. Der er ingen krav om minimumforbrug eller anden form for faste/opstarts afgifter.
Modtagerlister syncroniseres med e-conomic
Modtagerdata vedligeholdes nemt med tæt integration til e-conomic og mulighed for import af modtagerlister.
Marketing Tracker fjerner dubletter, og husker afmeldinger og bounces – i tråd med god markedsføringsskik.
Statistik for e-mailkampagner: åbning af e-mails, hvor mange der klikker på links, og hvad der er klikket på
Med let tilgængelige rapporter er det nemt at se forskellige niveauer af statistiske data. Fra overbliksbillede ned til hvornår den enkelte modtager har åbnet mailen og hvad der er klikket på.
Kontakt og yderligere information
Memoa Software Engineering vil meget gerne høre fra dig, hvis du kunne tænke dig at afprøve løsningen, og hvis:
- Din virksomhed ajourfører løbende debitorkontakter i e-conomic og har registreret > 10 debitorkontakter
- Din virksomhed ser værdi i at engagere nuværende og fremtidige kunder via. målbare salgskampagner og nyhedsmails
For yderligere information kontakt løsningsansvarlig Morten Moth på moth@memoa.dk.
I beskriver jeres produkt, men hverken forklarer eller antyder hvad e-mail marketing har med bogføring at gøre, og hvad integration af to så forskellige systemer kan bidrage med.
Derfor er det svært umiddelbart at se nogen relevans.
Hej
Så vidt jeg lige kan gennemskue, vil det kræve en tilføjelse i debitorkartoteket, så man kan angive, hvem der er tilmeldt vores nyhedsbrev.
Aktuelt bruger vi e-conomic til fakturering, så det er kun kunderne, der er registreret i e-conomic, men ikke dem, der har tilmeldt sig vores nyhedsbrev.
Og da det ikke er lovligt at sende nyhedsbreve uden modtagerens samtykke, vil det være nødvendigt med en angivelse af, hvem der har accepteret at modtage nyhedsbrevet.
Til gengæld vil det være en stor fordel at kunne segmentere marketingmails ud fra f.eks. den enkelte kundes omsætning, så jeg kan godt se interessante muligheder.
@Johnny:
Jeg er enig med dig I at man naturligvis skal følge lovgivningen på området, ligesom man skal følge god markedsføringsskik.
Vedr. markering af hvem der har tilmeldt sig nyhedsbreve er der flere måder at angive dette på i praksis. Du kan oprette en gruppe af kundekontakter i e-conomic, eller du kan angive informationen i Marketing Tracker. Hvis informationerne findes elektronisk er der også andre muligheder.
@Claus Levinsen
Brugere af e-conomic har typisk kontaktdata for deres kunder oprettet i e-conomic. Marketing Tracker gør det enkelt at anvende disse kontaktdata i forbindelse med mailkampagner – det kunne være mails med aktuelle tilbud og lignende.
Morten Moth / Memoa Software Engineering
Omkring integrationer så ville det være fornuftigt med en simpel integration til det mest anvendte e-mail program ( outlook ) således at det ikke er nødvendigt både at indtaste kundeinfo i e-Conomic og i Outlook. Vh Thorsten
Jeg søger et nyt regnskabsprogram som har outlook integration men til at sende mine faktura fra. jeg har svært ved at se om det kan bruges til det.
Hej Carsten,
I Economic er der mulighed for at sende dine fakturaer til kundens mailadresse (samt som e-faktura). De sendes dog fra Economic og ikke fra din outlook/exchange dvs. at der ikke er en direkte integration (såvidt jeg ved).
Mvh
Claus
Kommentar til Carsten Stensig. Vi har benyttet e-Conomic siden 2004 og savner den direkte integration til outlook. Dine fakturaer kan sendes via mail og du får også en kvittering for afsendelse, men de flyttes ikke over i din mailbox i outlook. Vi har valgt at håndtere dette ved at kopiere mailen som indeholder faktura til en given inbox i vort mail system ( outlook ) derved opnår man dels en sortering, men også en lokal kopi af faktura data. Vi har tidligere efterlyst en integration af de to systemer, men det er ikke så vidt jeg ved påbegyndt. Thorsten Grenaae, Huset og Haven.net
Hej Carsten og Thorsten
Vedr. Marketing Tracker er der tale om et værktøj med fokus på udsendelse af marketing mails rettet imod en større publikum samt opfølgning. Det er således ikke oplagt til udsendelse af fakturaer, som du beskriver.
I forbindelse med udviklingen af Marketing Tracker har vi imidlertid fået indgående kendskab til de E-conomic API’er der er relevante for den integration I beskriver. Hvis det har interesse skal vi således gerne udarbejde et uforpligtende tilbud på en sådan integration. Jeg kan kontaktes på moth[at]memoa.dk.
Mvh. Morten Moth / Memoa Software Engineering