Vi gennemfører databaseopdatering og vedligehold af e-conomics bagvedliggende systemer ca. én gang i kvartalet. Det er nu blevet tid til årets første omgang vedligeholdsarbejde i e-conomic.
Denne gang skal vi styrke vores interne processer ved at rydde op og omrokere i data, da vores underlæggende datamodel har forandret sig gennem tiden. Ingen data går tabt i forbindelse med opdateringen.
Opdatering den 1. marts: Vi har valgt at udvide vores vedligeholdsperiode, så vi starter kl. 18.00 i stedet for kl. 21, som tidligere annonceret. Vi undskylder, hvis det medfører gener for dit arbejde.
Vedligeholdsarbejdet sker:
lørdag den 5. marts kl. 18.00 til søndag den 6. marts kl. 06.00
I dette tidsrum er regnskabsprogrammet samt vores API ikke tilgængeligt.
Du kan bruge vores loginside til at følge med i, hvornår vedligeholdsarbejdet er færdigt.
Vi arbejder som altid på at blive færdige med arbejdet så hurtigt som muligt og undskylder, hvis det forhindrer dig i at udføre dit arbejde.
Næste omgang planlagt vedligehold sker den 4. juni og igen den 3. september.
Jeg vil bare sige at jeg synes I er meget betænksomme i jeres valg af tidspunkter for den kvartalsmæssige vedligeholdelse – jeg har ALDRIG følt mig forhindret i mit arbejde.
Hej Ane
Tusind tak for tilbagemeldingen. Det er dejligt at høre, at opdateringerne ikke er til gene for dig.
Rigtig god dag til dig 🙂
Sisse, e-conomic