Halløj til kollegaer og e-conomic-brugere

henrietteJeg hedder Henriette Enemark og er et af de mange nye ansigter i supportteamet hos e-conomic. Jeg har været her siden 17. november 2014 og har allerede overlevet en fredagsbar og en julefrokost med resten af de dejlige mennesker fra e-conomic.

Jeg har gået på handelsskolen BEC Business, og sidenhen har jeg uddannet mig inden for kontor og administration. I mit sidste job som økonomiassistent har jeg arbejdet med forskellige aspekter af økonomi og administration.

I min fritid bruger jeg en hel del tid i fitnesscentret, og så er jeg ret tosset med heste og udendørsliv. Ud over motion og sport er jeg meget sammen med venner og familie. Jeg bruger især meget tid sammen med mine to yngre søskende på henholdsvis 6 og 4 år.

Jeg glæder mig til at høre fra jer på telefon og chat, hvor jeg sidder klar til at yde support!