Her kommer en nyhed, som vi virkelig har glædet os til at dele. Der er nemlig kommet 3 nye funktioner i e-conomic, som alle kan bruges til at gøre dit arbejde med salg meget nemmere.
Med de tre nye funktioner kan du nemlig lave særpriser, sproglag og varesamlinger.
De nye funktioner er alle gratis at bruge, og de er tilgængelige i vores Plus-, Smart- og Avanceret-pakke. Du kan læse mere om, hvordan du kan bruge de 3 nye funktioner nedenfor.
1. Særpriser
Med funktionen Særpriser kan du sætte forskellige priser på den samme vare til forskellige kunder. Det betyder, at du både kan sætte en standardpris og en eller flere særpriser til bestemte typer af kunder. Det kan fx være en billigere pris til store kunder eller en forskellig pris til virksomheder og slutkunder.
2. Sproglag
Med funktionen Sproglag kan du tilføje flere sprog til den samme vare eller ydelse i e-conomic. Hvis du fx sælger den samme vare til danske, tyske og engelske kunder, kan du knytte de forskellige sprog til varen eller ydelsen, i stedet for at oprette den samme vare eller ydelse flere gange på forskellige sprog.
3. Varesamlinger
Funktionen Varesamlinger gør det nemt at oprette en faktura, hvis du ofte sælger bestemte varer sammen eller har nogle varer, som altid udløser en bestemt ydelse eller afgift. Det betyder, at du fx kan oprette en varesamling med 3 bestemte varer eller en vare + et miljøtillæg og derefter overføre dem til en faktura på én gang. Varerne i varesamlingen vil stå på fakturaen enkeltvis, så du også har mulighed for at tage dem retur enkeltvis.
Tidligere funktioner i tillægsmodulet Lager
De 3 nye salgsfunktioner har tidligere været en del af tillægsmodulet Lager i e-conomic. Derfor behøver du ikke længere bruge tillægsmodulet Lager, hvis du udelukkende har haft det pga. en eller flere af de ovenstående funktioner.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du fortsat har brug for Lager, sidder vi selvfølgelig klar til at hjælpe.