Når du har e-conomic, har du også en helt suveræn support i ryggen. Du har nemlig adgang til mange forskellige slags hjælp. Det gælder ikke mindst assistance fra vores dedikerede supportere, som alle hverdage sidder klar ved telefonen og chatten. Supporterne taler med mange, mange kunder hver eneste uge, så de kommer vidt omkring i programmet – og har rigtig mange gode tips i ærmet. I denne blog deler Mia, Hjalte og Klara nogle af deres tips.



Hjalte:

”Det er godt at have styr på momsen fra starten”

Er du ny, når det gælder regnskab? Så kan det med moms godt virke svært, siger Hjalte Larsen, der er supporter hos e-conomic. Og det kan virkelig blive besværligt, hvis du ikke har styr på regler og momskoder – for så kan du fx risikere at skulle tilbageføre moms, der er bogført med forkert momskode.

”Investér tiden i at få sat det hele rigtigt op én gang for alle. Spørg fx din revisor eller ring til os. Du kan også tage et af vores gratis online-kurser i moms, som vi afholder op til momsfristerne.”

Se kurser i moms

”Bankintegration gør det hele meget nemmere”

Det hele skal stemme. Men hvordan er det nu med regnskabet og banken? Bruger du Bankintegration, som findes i alle e-conomic pakker, behøver du slet ikke gå ind i din bank. Dine bankposteringer bliver nemlig automatisk overført til e-conomic, og så kan du fx bogføre med afsæt i dem, siger Hjalte.

”At forbinde e-conomic med banken via Bankintegration er smart for alle – og et godt sted at starte, hvis du er ny. Så kan du bruge bankoverblikket og bankafstemningen som udgangspunkt, når du bogfører de daglige udgifter.”

Guide til Bankintegration

Guide til bankafstemning




Mia:

”Få overblik over, hvem der skylder dig penge”

De fleste virksomheder oplever fra tid til anden, at en faktura ikke bliver betalt – og det har betydning for likviditeten i virksomheden. Derfor er det godt at holde øje med, om der ligger ubetalte fakturaer i systemet. Og det er heldigvis nemt, siger supporter Mia Sørensen.

”Under fanen ’Salg’, kan du se ubetalte fakturaer. Du kan se, om du har sendt en eller flere rykkere afsted – og du kan eventuelt bruge Likvido til at køre en inkassoproces.”

Guide til overblik over ubetalte fakturaer

”Du skal kende denne knap, hvis du har Smart eller Avanceret”

Du kan hurtigt bruge meget tid på at finde bilag til dine posteringer i regnskabet. Men i e-conomic kan du få systemet til at gøre det for dig, når du har Smart- eller Avanceret-pakken, siger Mia. Det sker via den lille knap med klipsen på, som findes oppe til højre i kassekladden.

” Mange kender eller bruger ikke Bilagsmatch-knappen. Det er ærgerligt, for Bilagsmatch er en virkelig god funktion, som gør det let at finde det rigtige bilag til din postering – uanset om du bogfører ud fra bankafstemning eller manuelt i kassekladden.”

Guide til Bilagsmatch



Klara:

”Du kan spærre varer og kunder, du ikke længere har”

Du kan ikke slette en vare eller en kunde, når du først har bogført på denne i e-conomic. Men det kan jo ske, at en vare udgår af dit sortiment, eller at dit samarbejde med en kunde ophører. Og hvad gør du så, hvis du ikke vil se på dem i systemet? Det svarer Klara Donkild fra Supporten på:

”Når du er inde i listen over kunder – eller varer – har du mulighed for at vælge at spærre kunden eller varen i den drop-down menu, der hedder ’mere’. Og du kan altid vælge at se dem i menuen ’Vis’.”

Sådan spærrer du en kunde
Sådan spærrer du en vare

”Du kan få et hurtigt overblik over, hvordan det går”

I e-conomic har du flere muligheder for at trække rapporter, som viser dig, hvordan det går med fx omsætningen, eller hvad balancen er i virksomheden. Men du kan faktisk også meget nemt få et hurtigt overblik over, hvordan det går, siger Klara:

”Hvis du går ind under fanen ’Salg’ og vælger ’Kunder’ og ’Vis oversigt’, så får du et minioverblik over din omsætning på kunder og varer og kan se, hvordan det går.”



Brug supporten – den er til for dig

Mia, Hjalte, Klara og alle deres kollegaer er klar til at hjælpe dig på telefonen eller chatten fra mandag til fredag. Se åbningstiderne her.

Du kan også bruge vores e-copedia, der rummer hundredvis af artikler med guides til e-conomics mange funktioner og svar på gængse spørgsmål. Og som noget nyt kan du bede vores AI-chatbot hjælpe dig med at finde frem til det, du skal bruge.

AI-chatbotten finder du i hjælpemenuen inde i e-conomic. Kig efter den grønne cirkel med spørgsmålstegnet. Når du åbner hjælpemenuen, kan du også se, hvor hurtigt du kan forvente svar på telefonen og chatten (AI-chatbotten svarer altid med det samme).

Se alle supportmuligheder