Bruger du tid på at oprette de samme bankposteringer manuelt i Kassekladden måned efter måned?

Så er du ikke den eneste.

Men med vores nye funktion Bank Workflows kan du lave automatiseringsregler for dine bankposteringer og dermed slippe for gentagen oprettelse af alt fra gebyrer til kundeindbetalinger i din Kassekladde.

Læs videre og bliv klogere på, hvordan Bank Workflows sparer dig tid og minimerer fejl i din bogføring.



Video: Se Bank Workflows i aktion

Se videoen, hvor vores produktekspert Rune viser, hvordan Bank Workflows fungerer.





Hvad er Bank Workflows?


Bank Workflows er en helt ny funktion i Smart- og Avanceret-pakkerne, der automatisk kan oprette dine bankposteringer i Kassekladden med den rette modkonto baseret på automatiseringsregler (workflows), som du sætter op.

Det betyder, at du ikke længere behøver at taste dine kladdeposteringer manuelt – systemet gør det for dig på baggrund af dine regler og bankposteringer.



Sådan fungerer det:

– Banktransaktioner indlæses automatisk i e-conomic via Aiia-bankintegration (som er gratis i alle e-conomic-pakker) eller via CSV-fil.

– Bank Workflows behandler automatisk bankposteringerne efter dine regler og opretter dem i Kassekladden med rette modkonto, hvor de ligger klar til at blive bogført.

– Kladdeposteringerne afstemmes automatisk med banken i Bankafstemningen.

Resultatet for dig er: Mindre tastearbejde i e-conomic, færre fejl og hurtigere bogføring.



De største fordele ved Bank Workflows:


– Spar tid: Dine bankposteringer oprettes automatisk i Kassekladden og dine kundeindbetalinger udlignes automatisk med kundefakturaer.

– Reducér fejl: Undgå ærgerlige tastefejl i dine posteringer. Bank Workflows kopierer informationerne fra dine banktransaktioner direkte over til dine kladdeposteringer.

– Samme kontrol: Du vælger selv, hvilke bankposteringer der skal automatiseres.

– Øget effektivitet: Brug tiden på noget, der giver værdi for din virksomhed.



Sådan kommer du i gang

  1. Gå til Bank Workflows i Bankafstemningen – Funktionen er en del af Smart- og Avanceret-pakken i e-conomic.

  2. Opret dine regler – Definér, hvilke typer bankposteringer du vil have bogført automatisk.

  3. Lad e-conomic gøre arbejdet – Bank Workflows opretter kladdeposteringerne for dig.



Er Bank Workflows relevant for dig?

Hvis du ønsker en hurtigere, nemmere og mere præcis bogføring og bankafstemning, så kan du have gavn af Bank Workflows. Funktionen er især relevant for:

– Virksomheder, der håndterer mange bankposteringer hver måned

– Virksomheder, bogholdere og revisorer, der vil optimere deres arbejdsgange og spare tid på bogføring og bankafstemning

– Alle, der ønsker mindre manuelt arbejde i deres bogføring



Bruger du allerede Bilag Workflows eller andre automatiseringsværktøjer?

Hvis du allerede benytter Bilag Workflows i din Smart Inbox (inkluderet i Smart- og Avanceret-pakken), så kan du med Bank Workflows sætte regler op for de transaktioner, der IKKE i forvejen er påvirket af Bilag Workflows. Det er vigtigt, at du ikke laver både Bank Workflows og Bilag Workflows for de samme transaktioner, da der kan opstå dobbeltposteringer i din Kassekladde.

Hvis du vil sikre dig, at du bruger begge Workflows på den smarteste måde, så kan du kontakte vores support og få en snak om, hvordan din virksomhed får mest muligt ud af automatiseringen uden at få problemer i bogføringen.


Hvis du bruger andre automatiseringsværktøjer en Bilag Workflows, der automatisk opretter posteringer i Kassekladden, så skal du også være opmærksom på, at du ikke opretter Bank Workflows for de samme transaktioner.

Kontakt vores support, hvis du er i tvivl – vi sidder altid klar til at hjælpe dig >>




Kom i gang i dag

Bank Workflows er inkluderet i Smart- og Avanceret-pakken. Opret din første regel i dag, og lad e-conomic klare det kedelige arbejde for dig.

Gå til e-conomic og opret dit første Bank Workflow >>

Tilmeld dig vores gratis, online kursus om e-conomics Bankafstemning og Bank Workflows >>

Sådan opretter du et Bank Workflow (ecopedia) >>