Har du overblik over, om dine Bank– eller Bilag Workflows (automateringsregler) i e-conomic rent faktisk håndterer de posteringer og bilag, du har indstillet dem til?

Hvis ikke, så får du det nu med det nye Workflows Overblik, som er en del af Smart- og Komplet-pakken.

Bag om Workflows Overblik

Product Manager Kasper Aaes og hans team står bag udviklingen af Workflows-universet i e-conomic og fortæller om tankerne bag det nye overblik at:

“Vi har udviklet Workflows Overblik for at give e-conomics brugere fuld gennemsigtighed og sporbarhed i deres automatiseringer. Tidligere har det været svært for vores brugere at gennemskue, præcis hvordan deres workflows performede, og hvorfor visse handlinger fejlede.”

Ifølge Kasper Aaes opfylder Workflows Overblik et særligt behov for de revisorer og bogholdere, der bruger e-conomic:

“Når man håndterer mange aftaler i e-conomic, er det essentielt, at man hurtigt kan identificere fejl og optimeringsmuligheder. Overblikket giver dem samtidig en mulighed for at rådgive deres kunder om optimering af processer og bevise værdien af den tid, som automatiseringen sparer dem.”

Overblikket indeholder også en kørselshistorik, som viser præcis, hvornår dine workflows sidst har kørt.

Fra detalje til det store overblik

Vi har spurgt Kasper Aaes om nogle eksempler på, hvordan Workflows Overblik kan anvendes:

1) Hurtig fejlretning af workflow: En bogholder ser i sit Workflows Overblik, hvilke workflows der forårsager flest fejl for bilagsautomatisering og kan med få klik rette fejlen én gang for alle, så fremtidige bilag glider direkte igennem.

2) Rapportering af automatiseringsgrad og procesoptimering: En revisor ønsker at rapportere til sin kunde (virksomhedsejer), hvor meget tid der spares vha. deres e-conomic-opsætning. Med Workflows Overblik kan revisoren vise sine kunder, hvor meget tid automatiseringsreglerne sparer dem for i hverdagen.

3) Identificering af “top performer” workflows til skalering: Ved hjælp af Workflows Overblik kan revisoren hurtigt spotte det workflow, der præsterer allerbedst på en aftale, hvilket giver incitament til at dele samme workflow på tværs af andre aftaler (Delte workflows-funktionen findes i Komplet-pakken)

Tjek dit Workflows Overblik i dag

Log ind i e-conomic og gå til Alle indstillinger -> Workflows -> Overblik, hvor du kan se, hvordan dine workflows kører. Det tager kun et øjeblik at få det fulde overblik over dine automatiseringer.

Log ind og få overblikket her >>

BONUS-INFO: Automatisering i e-conomic

Vi investerer i disse år i automatisering i e-conomic, fordi vi ønsker at frigive tid i din hverdag til de opgaver, der skaber værdi for din forretning.

Når du får et bedre overblik over dine workflows, bliver det samtidig lettere at få øje på, hvor automatisering kan gøre den største forskel i regnskabet. Det bringer dig et skridt tættere på en hverdag med mere automatisk bogføring, færre gentagelser og bedre kontrol.

Vi glæder os til at give dig endnu mere automatisering i e-conomic i 2026.

Læs mere om automatisering i e-conomic:

Forbedring i e-conomic: Autoforslag har fået en stor opgradering

Forbedring i e-conomic: Nu kan du sende/modtage bilagsanmodninger via email

Forbedring i e-conomic: Nemmere redigering af bogførte posteringer